Rejnfan! ugens urt i uge 35.

Fra: Danmarsflora.dk

Rejnfan (Tanacétum vulgáre)

Kaldes også for:

Rejnfan - Guldknap - Ormekrudt – Rønfer - Luseurt

Rejnfan er meget almindelig i grøftekanter, på marker og på bakker. Den har gule blomster i juli, august og september.

Den er mellem en halv og en hel meter høj.

Den dufter krydret. Rejnfan betyder fanen på gærdet, navnet stammer fra middelalderen. I middelalderen hvor den gule farve fra rejnfan meget populær især til faner. Blomster og blade har været brugt til at farve garn med. 

Rejnfan-te laves ved at tage 3 spiseskefulde med tørret Rejnfan og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter.

Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm, spoleorm eller bændelorm, drikker man Regnfang-te tre gange om dagen i en uge.

Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og lopper skyller man håret i Rejnfan-te; dette kan også bruges til dyr, så er det bare hele pelsen, der skylles i Rejnfan-te.

Rejnfan brugtes til at holde fluer væk fra køkkenet ved at hænge den til tørre i døren og vinduet.

Rejnfan brugtes til at holde væggelus, lopper og møl væk fra tøjet ved at lægge planten sammen med tøjet og hænge den op i klædeskabet.

Rejnfan er også blevet kaldt ”Den udødelige Urt” (Herba immortalis), fordi den er blevet brugt til at balsamere lig med, så de ikke rådner eller lugter indtil de bliver begravet.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med Rejnfan:

- Hvis man anbringer et barn i røgen fra Rejnfan, beskytter det barnet mod alt ondt (også sygdomme).

- Det var almindeligt at kvinder tog en buket Rejnfan med i kirken 15. August (Marie Himmelfart), her stænkede de buketten med vievand, nu havde buketten magiske evner: Hvis det var tordenvejr, kastede kvinden lidt af buketten ildstedet, den røg der kommer fra planten beskytter hele huset mod lyn.

- Rejnfan blev også brugt som elskovsmiddel: Hvis en pige lægger Rejnfan blomster i en stofpose og har den under højre armhule, så kan fyren slet ikke modstå hende.

- Blade af Rejnfan lægges på skambenet af en kvinde, når hun skal føde sit barn; så undgår man at barnet bliver et misfoster eller en skifting (en skifting er når en trold ombytter sit eget barn med et menneskebarn ved fødslen).

- Rejnfan har været brugt mod næsekatar. (måske har det virket)

- Rejnfan har været brugt, hvis en kvinde ikke får menstruation til tiden!? (måske har det virket)

- Rejnfan er blevet brugt mod tandpine, er det fordi man kaldte tandpine for ”Orm i Tænderne”; rejnfan er netop et ormemiddel, derfor kan det også bruges her?

- Rejnfan blev brugt mod gulsot, fordi man mente at de gule blomster var et tegn fra Gud, om at planten kan kurere gulsot.

Grå Bynke - Ugens Urt uge 34

Foto: Palle Holm.

Grå Bynke (Artemisia Vulgáris)

Navnet ”Artemisia” har planten fået fra jagtens gudinde: Artemis.

Bynke kaldes også for Vild Malurt.

Der er forskellige arter af Bynke, de ligner hinanden og har samme egenskaber.

Grå Bynke er den mest almindelige og den, der virker bedst.

-Grå Bynke er meget almindelig i grøftekanter, på marker og på bakker. Den har små grå blomster i juli, august og september.

Den er mellem 0,5 og 1,3 meter høj.

Den dufter lidt krydret.

-Bynkete laves ved at tage 3 spiseskeer med tørret Grå Bynke og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter. STORE mængder af Grå Bynke-te er usundt.

-Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm, spolorm eller bændelorm, drikker man Bynke-te tre gange om dagen i en uge (Rejnfan virker dog bedre end Bynke).

Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og lopper skyller man håret i Bynke-te (Rejnfan virker dog bedre end Bynke).

Tidligere brugte børn stænglerne af Bynke som pisk, når de legede, og man brugte et neg Bynke som kost.

Grå Bynke-te virker vanddrivende og er godt mod hoste, blæresten og gulsot.

Grå Bynke er godt at fodre fugle med: høns og finker kan godt lide den og den virker som vitamintilskud.

Grå Bynke bruges til at fodre gæs med inden de bliver slagtet, det giver en god smag i kødet.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med Grå Bynke:

- Man bandt en krans af Grå Bynke, når et barn havde denne krans om hovedet til Sct. Hans, beskytter det barnet mod hekse.

- Man piskede mennesker, som man troede var forheksede, med Grå Bynke. Det skulle fjerne hekseriet.

- Hvis kvinder havde Grå Bynke på sig, var de beskyttede mod alt hekseri og hverken gift eller vilde dyr kunne skade hende, hun blev heller ikke skoldet af solen.

- Hvis man binder Grå Bynke om sine ben, bliver man aldrig træt af at gå eller løbe, og der er ingen hund eller giftige dyr, der kan gøre dig noget.

- Man skal vaske hovedet med et udtræk af roden, for at kurere hovedpine.

- Kvinder, der har svært ved at føde, skal drikke roden kogt i eddike.

- Man lagde Grå Bynke på underlivet af fødende kvinder, for at gøre fødslen lettere; man skal hurtigt fjerne planten, når barnet kommer, ellers kommer kvindens indvolde også ud.

Grå bynke skal plukkes når vi er i jomfruens tegn (23.august til 23.september)

Hvis man går ud til en Grå Bynke Sct. Hans aften inden kl. 12, kan man finde et brændende stykke kul under roden af planten, men så snart klokken har slået 12 forsvinder det. Hvis man forsigtigt tager det brændende kul med hjem, beskytter det mod alle sygdomme selv epilepsi. 

Kilder:  Folk og Flora 4 s.248ff. Flora i Farver.