tag:blogger.com,1999:blog-53342365303419060862024-03-13T00:35:48.219+01:00naturfagskonsulenterneFagligt netværk - foredrag - konsulentbistand - kurserUnknownnoreply@blogger.comBlogger244125tag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-8401896698667796732012-10-13T16:15:00.001+01:002014-05-27T19:14:57.140+01:00Lyng. ugens urt uge 42.<br />
<h2>
Lyng (Hedelyng: Calluna Vulgaris)</h2>
<div class="MsoNormal">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/129ts.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/129ts.jpg" height="200" width="141" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=129">Fra: Danmarks Flora</a></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">Kaldes også for: Hedekrudt - Rappe. Lyng
er et oldnordisk navn for et terræn, der er tørt og har lav bevoksning, derfor
findes lyng i mange stednavne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=129"><span style="color: #e0ad12; text-decoration: none; text-underline: none;">Hedelyng</span></a> er
en stedsegrøn plante, den bliver 15-40 cm høj. Den har små nåleformede blade, i
juli - September har den rødviolette blomster. Den er meget almindelig på næringsfattig
jord (<a href="http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-316-3/kap02.htm"><span style="color: #e0ad12; text-decoration: none; text-underline: none;">morbund og
højmose</span></a>).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">- Hedelyng har været brugt til foder for
kvæg og får, til at lave koste og karskrubbe af. Under 1. verdenskrig have Danmark
en stor produktion af lyng, som blev tørret og malet til mel, som derefter blev
tilsat til foder og brød i Danmark og Tyskland. Under 2. verdenskrig producere
man lyngmel tilsat blod eller melasse til fodertilsætning.<br />
- Lyngtørv er brugt til at bygge gravhøje af i bronzealderen og til at bygge
stald/udhus af indtil slutningen af 1800 tallet, man har også brugt lyng til at
tække tage med sammen med rughalm. </span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 9.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=129"><span style="color: #e0ad12; text-decoration: none; text-underline: none;">Foto: Danmarks
Flora</span></a></span><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">- Hedelyng (og lyngtørv) er blevet
brugt som brænde. Der blev brugt meget store mængder lyng til kalkbrænding (ved
Daugbjerg og Mønsted). Lyng var også et perfekt brændsel til bageovne.
Pottemagere har også brugt lyng til at brænde lertøj med.<br />
- Lyng har også været brugt til at røge kød og fisk. Fårekød brases ved at man
gnider det ind i salt og holder en brændende tot lyng under, indtil saltet
bliver brunt.<br />
- Lyng har været brugt som madras i senge, som fyld i puder og til at farve uld
med.<br />
- Man har brugt lyng til ølbrygning siden vikingetiden og under 2. verdenskrig
blev blade og blomster solgt som te-erstatning; lyng-te smager udmærket og kan
sagtens måle sig med ægte te.<br /><o:p></o:p></span></div>
<span style="background-color: white; font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">- Lyng-te: Pluk blomster og blade fra lyng lad det tørre og brug det som
almindelig te, blomsterne har en sødere og mildere smag end bladene. Lyng te er
sveddrivende og godt mod blæresten.</span> </div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Naturkanon/urter/hedelyng.htm" target="_blank">Hedelyngen er nævnt i Danmarks Naturkanon</a>.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: right;">
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">Der er også <a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=130"><span style="color: #e0ad12; text-decoration: none; text-underline: none;">Klokkelyng</span></a>,
som anvendes på samme måde, den er dog ikke så stor og talrig, som hedelyng.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; text-align: left;">
<b><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 18pt;">Heksekunster og overtro:<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; margin-bottom: 0.0001pt; text-align: left;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">Fra middelalderen frem til nyere tid (år
1500 til 1900) har der været meget overtro med lyng:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; margin-bottom: 0.0001pt; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="background-color: white; margin-bottom: 0.0001pt; text-align: left;">
<i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;">- Man pryner for brød, for at undgå
forhekselse og for at brødet bliver godt, at pryne betyder at få en visk lyng
til at blusse op foran ovnen, lige efter man har sat dejen i ovnen.</span></i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt;"><o:p></o:p></span></div>
<i><div style="text-align: left;">
<i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Lyngblomster, der er syltet i sukker og honning kurerer malaria, hvis
man spiser dem medens månen er i tiltagende.</span></i></div>
</i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt; line-height: 115%;"><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- En lyngkvist, som lægges under lagenet kurerer krampe på patienten, der
ligger i sengen.</i></div>
<i><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Kvæg, der græsser på lyngen medens den blomstrer, får blodpis.</i></div>
</i>
<i><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Lyngen skulle altid høstes inden St. Hans dag.</i></div>
</i>
<i><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Hvis lyngen blomstrer Sebaldus' dag D.18/8, så kommer man til at gå i sne
til halsen om vinteren.</i></div>
</i>
<i><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Mange lyngblomster varsler en lang og streng vinter.</i></div>
</i>
<i><div style="text-align: left;">
<i style="font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Hvis lyngen blomstrer først i toppen får man en tidlig vinter, blomstrer
den først forneden får man en sen vinter (sagde man i Skagen andre
steder i Jylland var det lige omvendt)</i></div>
</i></span><div style="text-align: left;">
<i style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif; font-size: 10.5pt; line-height: 115%;">- Hvor lyngen har hvide blomster: ligger liget/offeret fra en forbrydelse,
har et uskyldigt barn grædt eller har en hare pisset. Hvis børn tager disse
hvide lyng med hjem, smider deres mor straks lyngen i ilden fordi, det er
liglyng.</i></div>
<div style="text-align: right;">
Kilde: Folk og Flora bind 3 s.332ff. Politikkens Flora i farver.</div>
</div>
</div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-17189889320414656382012-10-01T21:40:00.000+01:002012-10-01T21:40:50.958+01:00Brændenælde - Ugens Urt uge 40<br />
<h2>
Brændenælde (Stor nælde: Urtica dioeca)</h2>
<div class="MsoNormal">
Kaldes også for: eddernælde – tordennælde – hampenælde –
hønsenælde – forglemmigej - gåsenælde<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/40tl.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/40tl.jpg" width="226" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra: <a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=40" target="_blank">danmarksflora.dk</a></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=40" target="_blank">Stor nælde</a> er en staude, den bliver 60-100 cm høj. Den har
mat grønne blade, i juli og august har den blomster. Den er meget almindelig.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
- Brændenælde har været brugt til at lave reb af og væve
stof af. Det ældste stykke vævet stof man kender til, er vævet af fibre fra
brændenælde, det er fundet i en grav fra bronzealderen 1000 år f.kr. Under 2.
verdenskrig prøvede man at lave cykeldæk af fibre fra brændenælde.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
-Brændenælden brænder med små hår, der stikker huden og
knækker af. Nældens brændehår bliver ødelagt, hvis man maser, tørrer eller
koger bladene, derefter er de lige til at spise. Nælde har været brugt til
foder for køer, svin og fjerkræ. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
-Der er ingen tvivl om at brændenælder er <a href="http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2585/sprog=1/grp=8/menu=3/" target="_blank">sundt</a>
for både mennesker og dyr, prøv at lave <a href="http://www.urtebogen.dk/urter/braendenaelde.htm" target="_blank">brændenældete</a> (3
spiseskefulde nældeblade i ½ liter kogende vand) og lad det trække i 5 min,
teen kan drikkes kold eller varm. Prøv også at bruge nældeblade i <a href="http://leksikon.arla.dk/Kategorier/Krydderier-og-urter/B/Brandenalde/" target="_blank">brød,kødretter</a> og <a href="http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=15&a=197" target="_blank">supper</a>,
det giver <a href="http://leksikon.arla.dk/Kategorier/Krydderier-og-urter/B/Brandenalde/" target="_blank">sundhed</a> og smag til den daglige mad. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
-Brændenælde er meget glad for nitrat i jorden, derfor
vokser den særligt kraftigt, hvor der er gødet. Man kan tydeligt se, hvor
drenge og mænd plejer at tisse i naturen, for der vokser brændenælderne store.
På skråning op mod en mark, kan man se hvor vandet siver ud (og tager
kunstgødningens nitrat med) der står brændenælderne helt tæt. <o:p></o:p><br />
<a href="http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Naturkanon/urter/storNaelde.htm" target="_blank">Brændenælden er nævnt i Danmarks Naturkanon</a>.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er også en mindre brændenælde: Liden nælde (Urtica
urens), den er énårig og bliver 15-40 cm høj, den har frisk grønne blade, den
er også meget almindelig. Liden nælde kan bruges ligesom stor nælde, men er
ikke så god til at lave reb og stof af.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<h2>
Heksekunster og overtro:<o:p></o:p></h2>
<div class="MsoNormal">
Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har
der været meget overtro med Brændenælder:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Hvis man pisker en
kalkun på brystet med nælder, så kan den udruge æg og klukke som en høne.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Nedgangen til det
underjordiske folk (trolde, elverfolk) findes der, hvor brændenælderne gror særligt
frodigt.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Der hvor der vokser
særligt mange nælder, er jorden vædet med blodet fra en uskyldig. Der er intet,
der kan udrydde nælderne, og de står som tegn på forbrydelsen og kan ikke
udryddes.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-I Mejlby vokser der
mange nælder, hvor en svensk soldat blev myrdet.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Hvis man med vilje
brænder sig på en nælde, skal man tælle antallet af vabler for så mange år går
der inden man bliver gift.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Hvis man lægger en
nælde i en ung piges urin, viser den om hun er jomfru.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Hvis en gravid kvinde
kryber gennem hinden fra et nyfødt føl, gør det ikke ondt at føde; desværre
bliver barnet en varulv eller en mare. Hvis man rammer kvinden med en
brændenælde, bliver forbandelsen brudt og hun føder et normalt barn uden
smerte.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Nælden brænder ikke,
hvis man holder vejret, når man plukker den.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Nælden brænder ikke
denne måned – den brænder hånden.<o:p></o:p></i></div>
<div align="right" class="MsoNormal" style="text-align: right;">
<span style="font-size: 10pt;">Kilder: Folk og Flora 2 s.92ff. Flora i Farver.<o:p></o:p></span></div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-79618275183351687792012-09-17T15:16:00.001+01:002012-09-17T15:49:12.649+01:00Skovmærke Ugens Urt Uge 38<br />
<div style="text-align: right;">
</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikQ5fki8q8oOPd_sP97Aa3xazFo9axQNre4aIYX8pqjhWdVKxxPbGwRXk3twJIIoRHr_3ZhEPGqoe7X50BN4jdmWn4lVbfjPUrf3VBkWpLwPxa2L0s_f5JVRVju_TSKqMTnfTycFjXwq44/s1600/Skovm%C3%A6rke.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikQ5fki8q8oOPd_sP97Aa3xazFo9axQNre4aIYX8pqjhWdVKxxPbGwRXk3twJIIoRHr_3ZhEPGqoe7X50BN4jdmWn4lVbfjPUrf3VBkWpLwPxa2L0s_f5JVRVju_TSKqMTnfTycFjXwq44/s320/Skovm%C3%A6rke.jpg" width="226" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra: <a href="http://www.danmarksflora.dk/" target="_blank">www.danmarksflora.dk</a></td></tr>
</tbody></table>
<h2>
Skovmærke <span style="font-size: 12pt;">(Asperula Odorata)</span></h2>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/Skovmaerke.htm" target="_blank">Skovmærke</a> kaldes også for: <span style="font-size: small;">Bukar og Mysike, Bejler, Stjerneurt og Regnkrans.</span><br />
<span style="font-size: small;">- <a href="http://www.naturhistoriskmuseum.dk/naturlex/planter/skovmaerke/side.htm" target="_blank">Skovmærke</a> er en <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Staude" target="_blank">staude</a>, vokser hvor der er skygge og fugtigt, som i våd skovbund. Den bliver 15 til 30 cm høj og har små hvide blomster i maj og juni.</span><br />
<span style="font-size: small;">- <a href="http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/skovmaerke" target="_blank">Skovmærke</a> indeholder duftstoffet <a href="http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Organiske_naturstoffer/kumarin" target="_blank">kumarin</a>, som dufter af nyslået hø. Planten dufter selv om den er tørret og duften holder sig mindst et helt år, tørret Bukar dufter ekstra kraftigt når der er fugtigt i luften og er derfor blevet brugt til 'barometer' der dufter inden et regnvejr. </span><br />
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;">- <a href="http://skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=1463" target="_blank">Skovmærke-te</a> laves ved at tage en stor håndfuld frisk (eller 3 spiseskeer tørret) Skovmærke og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter. Teen smager godt især sammen med andre urter og er blevet brugt som erstatning for ægte te. Skovmærke-te kan også bruges til fodbad.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small;">- Skovmærke plukkes og bindes i kranse (Bukarkranse) som hænges op i stuen for at give en god duft.</span><br />
<span style="font-size: small;">- Skovmærke lægges mellem tøjet, for at det skal dufte godt, når man tager det på.</span><br />
<span style="font-size: small;">- Skovmærke kogt med smør har været brugt som salve på nye og gamle sår, på bulden finger og ømme brystvorter (efter amning).</span><br />
<span style="font-size: small;">- <a href="http://www.norasvej.dk/Opskrifter/Skovmaerke.htm" target="_blank">Skovmærke</a> bruges idag til at krydre vin og spiritus.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1950) har der været overtro med Skovmærke:</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Man skal plukke Skovmærke Kristi Himmelfartsdag, for så dufter de hele året.</i><br />
<i>- På Valborgsnat pisser heksene på skovmærkerne og de mister deres duft, derfor </i><i>skal man plukke Skovmærke inden Valborgs dag D.1/5.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Det er farligt for sundheden at hænge Skovmærke op i soveværelset.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: right;">
<span style="font-size: x-small;">Kilder: Folk og Flora 4 s164.ff. Flora i Farver.</span></div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-85953427273557323302012-09-02T19:33:00.001+01:002014-09-01T20:29:33.962+01:00Røllike Ugens Urt uge 36<br />
<h2>
Røllike</h2>
<div class="MsoNormal">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA5zNOK0p_heeheOs7ycIylu706f1_IOfMv0L-OZ6Gu6RJq45yQ1uZ-e1NkcfMNE_KhHLVmgCw22fYzWQrCWImIW_gBadX75_hVK3mR3pT4ljea_yLWEmtGWizT2O73mhwidGjOL4ww1Jr/s1600/R%C3%B8llike.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA5zNOK0p_heeheOs7ycIylu706f1_IOfMv0L-OZ6Gu6RJq45yQ1uZ-e1NkcfMNE_KhHLVmgCw22fYzWQrCWImIW_gBadX75_hVK3mR3pT4ljea_yLWEmtGWizT2O73mhwidGjOL4ww1Jr/s320/R%C3%B8llike.jpg" height="320" width="248" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra: Flora Danica</td></tr>
</tbody></table>
Kaldes også for: Soldaterurt - Bækhumle - Teblomst - Gammelmand - Røvsnerpe<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.fakirskolen.dk/flora/milfoil.htm" target="_blank">Almindelig Røllike</a> er en staude, den bliver 15 - 50 cm høj. Den har findelte blade, i juli og august har den blomster. Blomsterne sidder i en skærm og er små og hvide (eller lyserøde). Nyse-Røllike er lidt støre og vokser hvor der er meget fugtigt, den bruges som nysepulver, når den er tørret.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
- <a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=356" target="_blank">Røllike</a> har været brugt til at hele sår og mod mange lidelser, den indeholder flavoner og æterisk olie, der virker krampeløsende for fordøjelsen og urinvejene, den stopper betændelse og hjælper sår med at hele. Tørret Røllike ryges mod astma.<br />
-Der er ingen tvivl om at Røllike er meget sundt, men planten smager bittert og er ikke egnet som krydderi i mad.<br />
-Rølike-te (3 spiseskefulde blomster og blade i ½ liter kogende vand) og lad det trække i 5 min, teen drikkes mod: Dårlige nerver, krampe, gigt, dysenteri, for voldsom menstruation, mavepine, leverlidelser, forgiftninger, nyrelidelser, ufrivillig vandladning, forkølelse, hoste, kolik og lungelidelser.<br />
-Røllike har været brugt som erstatning for: te, humle til øl-brygning, tobak og kål.<br />
-Røllike er blandet i dyrefoder for at holde dyrene friske og raske.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<h2>
Heksekunster og overtro:<o:p></o:p></h2>
<div class="MsoNormal">
Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der ikke været meget overtro med Røllike:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Man troede at røllike blev til kamille, fordi der kommer mange røllike i en nyopdyrket mark, efter nogle års dyrkning bliver der færre røllike samtidig med at der kommer flere kamille. Denne overtro blev styrket af at kamille har de samme egenskaber som røllike, kamille virker bare ikke så kraftigt som røllike.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>-Røllike rødmer (med samme farve som en ørred) fordi den ligner fattig-folks vasketøj, når det er vasket og tages ind: det er hverken helt hvidt eller gråt, det er netop samme farve som røllikens blomster (undtagen det røde).<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div align="right" class="MsoNormal" style="text-align: right;">
<span style="font-size: 10pt;">Kilder: Folk og Flora 4 s.307ff. Flora i Farver.</span></div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-16722133347298816392012-08-25T16:36:00.003+01:002014-09-01T21:15:22.572+01:00Rejnfan! ugens urt i uge 35.<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/416tl.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="http://www.danmarksflora.dk/images/planter/tavle/416tl.jpg" height="320" width="225" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=416" target="_blank">Fra: Danmarsflora.dk</a></td></tr>
</tbody></table>
<h2>
Rejnfan <span style="font-size: 12pt;">(Tanacétum vulgáre)</span></h2>
Kaldes også for:<br />
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://danskeblomster.dk/Rejnfan.html" target="_blank">Rejnfan</a> - Guldknap - Ormekrudt – Rønfer - Luseurt <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.kimak.dk/rejnfan.htm" target="_blank">Rejnfan</a> er
meget almindelig i grøftekanter, på marker og på bakker. Den har gule blomster
i juli, august og september.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Den er mellem en halv og en hel meter høj.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Den dufter krydret. Rejnfan betyder fanen på gærdet, navnet stammer fra middelalderen. I middelalderen hvor den gule farve fra rejnfan meget populær især til faner. Blomster og blade har været brugt til at farve garn med. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Rejnfan-te laves ved at tage 3 spiseskefulde med tørret Rejnfan
og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm, spoleorm
eller bændelorm, drikker man Regnfang-te tre gange om dagen i en uge. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og
lopper skyller man håret i Rejnfan-te; dette kan også bruges til dyr, så er det
bare hele pelsen, der skylles i Rejnfan-te.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Rejnfan brugtes til at holde fluer væk fra køkkenet ved at
hænge den til tørre i døren og vinduet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Rejnfan brugtes til at holde væggelus, lopper og møl væk fra
tøjet ved at lægge planten sammen med tøjet og hænge den op i klædeskabet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Rejnfan er også blevet kaldt ”Den udødelige Urt” (Herba
immortalis), fordi den er blevet brugt til at balsamere lig med, så de ikke
rådner eller lugter indtil de bliver begravet.<o:p></o:p></div>
<h2>
Heksekunster og overtro:<o:p></o:p></h2>
<div class="MsoNormal">
Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har
der været meget overtro med Rejnfan:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Hvis man anbringer
et barn i røgen fra Rejnfan, beskytter det barnet mod alt ondt (også sygdomme).<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Det var almindeligt
at kvinder tog en buket Rejnfan med i kirken 15. August (Marie Himmelfart), her
stænkede de buketten med vievand, nu havde buketten magiske evner: Hvis det var
tordenvejr, kastede kvinden lidt af buketten ildstedet, den røg der kommer fra
planten beskytter hele huset mod lyn.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
- Rejnfan blev også brugt som elskovsmiddel: <i>Hvis en pige lægger Rejnfan blomster i en
stofpose og har den under højre armhule, så kan fyren slet ikke modstå hende.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Blade af Rejnfan
lægges på skambenet af en kvinde, når hun skal føde sit barn; så undgår man at
barnet bliver et misfoster eller en skifting (en skifting er når en trold
ombytter sit eget barn med et menneskebarn ved fødslen).<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Rejnfan har været
brugt mod næsekatar. (måske har det virket)<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Rejnfan har været
brugt, hvis en kvinde ikke får menstruation til tiden!? (måske har det virket)<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Rejnfan er blevet
brugt mod tandpine, er det fordi man kaldte tandpine for ”Orm i Tænderne”; rejnfan
er netop et ormemiddel, derfor kan det også bruges her?<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>- Rejnfan blev brugt
mod gulsot, fordi man mente at de <u>gul</u>e blomster var et tegn fra Gud, om
at planten kan kurere <u>gul</u>sot.<o:p></o:p></i></div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-28830117924677538662012-08-19T14:32:00.001+01:002012-08-21T15:44:14.232+01:00Grå Bynke - Ugens Urt uge 34<h2>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSGlqT9XSMLGyc1EOYOc47VA2goCp7YWBxTjyv9kYhUaCjbOOjy90QYbQ1DbdzXn_pyJG4yNpneT3mIG-1LiJieA5zMI1ELAPEkRxwb82FW8rNpN1xjOj9qSkCzqKyjFdPTZPYuqjCnQ-n/s1600/Gr%C3%A5+bynke+foto.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSGlqT9XSMLGyc1EOYOc47VA2goCp7YWBxTjyv9kYhUaCjbOOjy90QYbQ1DbdzXn_pyJG4yNpneT3mIG-1LiJieA5zMI1ELAPEkRxwb82FW8rNpN1xjOj9qSkCzqKyjFdPTZPYuqjCnQ-n/s400/Gr%C3%A5+bynke+foto.jpg" width="256" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Foto: Palle Holm.</td></tr>
</tbody></table>
</h2>
<h2>
Grå Bynke <span style="font-size: 12pt;">(Artemisia Vulgáris)</span></h2>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Navnet ”Artemisia” har
planten fået fra jagtens gudinde: Artemis. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;"><a href="http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=366" target="_blank">Bynke</a> kaldes også for <a href="http://www.kimak.dk/bynke.htm" target="_blank">Vild Malurt</a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Der er forskellige arter af Bynke, de ligner hinanden og har
samme egenskaber. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Grå Bynke er den mest almindelige og den, der virker bedst. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">-Grå Bynke er meget almindelig i grøftekanter, på marker og
på bakker. Den har små grå blomster i juli, august og september.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Den er mellem 0,5 og <st1:metricconverter productid="1,3 meter" w:st="on">1,3 meter</st1:metricconverter> høj.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Den dufter lidt krydret.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">-Bynkete laves ved at tage 3 spiseskeer med tørret Grå
Bynke og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter. STORE
mængder af Grå Bynke-te er usundt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">-Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm,
spolorm eller bændelorm, drikker man Bynke-te tre gange om dagen i en uge (Rejnfan
virker dog bedre end Bynke). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og
lopper skyller man håret i Bynke-te (Rejnfan virker dog bedre end Bynke).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Tidligere brugte børn stænglerne af Bynke som pisk, når de
legede, og man brugte et neg Bynke som kost.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Grå Bynke-te virker vanddrivende og er godt mod hoste, blæresten
og gulsot.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Grå Bynke er godt at fodre fugle med: høns og finker kan
godt lide den og den virker som vitamintilskud.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Grå Bynke bruges til at fodre gæs med inden de bliver
slagtet, det giver en god smag i kødet.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Heksekunster og overtro:</span><br />
<h2>
<span style="font-size: small; font-weight: normal;"><o:p></o:p></span></h2>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-size: small; font-weight: normal;">Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har
der været meget overtro med Grå Bynke:<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Man bandt en krans
af Grå Bynke, når et barn havde denne krans om hovedet til Sct. Hans, beskytter
det barnet mod hekse.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Man piskede
mennesker, som man troede var forheksede, med Grå Bynke. Det skulle fjerne
hekseriet.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Hvis kvinder havde Grå
Bynke på sig, var de beskyttede mod alt hekseri og hverken gift eller vilde dyr
kunne skade hende, hun blev heller ikke skoldet af solen.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Hvis man binder Grå
Bynke om sine ben, bliver man aldrig træt af at gå eller løbe, og der er ingen
hund eller giftige dyr, der kan gøre dig noget.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Man skal vaske
hovedet med et udtræk af roden, for at kurere hovedpine.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Kvinder, der har
svært ved at føde, skal drikke roden kogt i eddike.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">- Man lagde Grå Bynke
på underlivet af fødende kvinder, for at gøre fødslen lettere; man skal hurtigt
fjerne planten, når barnet kommer, ellers kommer kvindens indvolde også ud.<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-size: small; font-weight: normal;">Grå bynke skal plukkes
når vi er i jomfruens tegn (23.august til 23.september)<o:p></o:p></span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i><span style="font-weight: normal;"><span style="font-size: small;">Hvis man går ud til en
Grå Bynke Sct. Hans aften inden kl. 12, kan man finde et brændende stykke kul
under roden af planten, men så snart klokken har slået 12 forsvinder det. Hvis
man forsigtigt tager det brændende kul med hjem, beskytter det mod alle
sygdomme selv epilepsi.</span> </span><o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: right;">
<span style="font-weight: normal;"><span style="font-size: x-small;">Kilder: Folk og Flora 4 s.248ff. Flora i Farver.</span></span></div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-68004207917237087572010-03-21T16:09:00.003+01:002012-10-13T08:29:14.386+01:00Mælkebøtte - Cikorie - KaffeEndelig kommer svaret (som de fleste efterhånden har gættet):<br />
Cikorie og Mælkebøtte bruges til kaffeerstatning!<br />
Man tørrer og rister rødderne fra cikorie og mælkebøtte, hvorefter man maler dem ligesom kaffebønner. Smagen af cikorie-kaffe er mere bitter end almindelig kaffe, men dog ikke så bitter som mælkebøtte-kaffe er. Når man laver kaffeerstatning bruger man også rug og byg, som ristes og males; Eks: <a href="http://www.urtekram.dk/productsearch/?tx_ttproducts_pi1[backPID]=339&tx_ttproducts_pi1[product]=1652&cHash=20b538ea0a">Urtekram</a>, der laver en økologisk kornkaffe af rug, byg og cikorie.<br />
<br />
<a href="http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=no&u=http://www.urter.ayla.no/html/sikorie_.html&ei=KjymS-jNKIeF-QbSi-HTAQ&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=4&ved=0CBYQ7gEwAw&prev=/search%3Fq%3Dsikorie%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26hs%3Dj32%26rls%3Dorg.mozilla:da:official">Cikorie</a> er tidligere blevet kaldt julekål, fordi man har brugt plantens grønne blade som salat. Ligesådan kan <a href="http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/Maelkeboette.htm">mælkebøtte</a> bruges som salat. For at mildne den bitre smag i planterne (specielt mælkebøtte), dækker man planten til med et rør, eller lignende, så den ikke får ret meget lys, på den måde udvikler bladene mindre klorofyl, de vokser hurtigere for at komme op i lyset, begge dele giver en mildere smag; <a href="http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4287/sprog=1/grp=8/menu=3/">prøv det og smag</a>!Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-44595996738641607342009-08-30T22:36:00.002+01:002012-10-13T08:09:44.257+01:00Urter bruges til så meget<br />
<div>
<br />
<div>
<a href="http://www.landskildpadder.dk/planter/maelkeboetteblad.jpg"><img alt="" border="0" src="http://www.landskildpadder.dk/planter/maelkeboetteblad.jpg" style="cursor: hand; float: right; height: 233px; margin: 0px 0px 10px 10px; width: 250px;" /></a><br />
Her er en opgave til dem, der ikke er helt unge længere (eller kender én der er ældre):<br />
<br />
<div>
Cikorie og Mælkebøtte! </div>
<div>
Der er mindst én ting, begge disse to planter har været brugt til, men hvad?</div>
<br />
<div>
<a href="http://home1.stofanet.dk/iv/images/flora/cikorie.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; display: inline !important; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><img border="0" height="320" src="http://home1.stofanet.dk/iv/images/flora/cikorie.jpg" width="220" /></a>Dette er en måde at få den gode fortælling og oplevelse ind i naturhistorien. Man husker bedre og har mere forståelse for naturen, når der er knyttet en historie til.</div>
<div>
Historien får I dog ikke endnu! Denne opgave om Cikorie og Mælkebøttens fælles anvendelse er netop givet til eleverne på min skole Bakkegårdsskolen. Det kan de kvikke elever så gruble og undersøge til næste gang vi har fællessamling på Bakkegårdsskolen; her vil jeg finde en vinder blandt besvarelserne.</div>
<div>
Her på <a href="http://www.naturfagskonsulenterne.dk/">www.naturfagskonsulenterne.dk</a> vil jeg selvfølgelig også komme med en forklaring.</div>
<div>
Hvis du har en løsning på opgaven: Hvad har både Mælkebøtte og Cikorie været brugt til, er du velkommen til at sende svaret til mig <a href="mailto:palle.holm@skolekom.dk">palle.holm@skolekom.dk</a> . Der er æren som præmie!</div>
</div>
</div>
Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-4200228123689324662009-08-12T15:14:00.003+01:002009-08-12T15:41:23.973+01:00Geocaching<a href="http://www.geocaching.dk/grafik/GC-DK-logo/GC-DK-Logo300x300.jpg"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 300px; FLOAT: right; HEIGHT: 300px; CURSOR: hand" border="0" alt="" src="http://www.geocaching.dk/grafik/GC-DK-logo/GC-DK-Logo300x300.jpg" /></a><br /><div>En spændende sport.<br />Det er let at finde rundt med en GPS, så du finder let hen til skatten, men der er nogle skatte, der er bedre gemt end andre. Nogle gange skal du finde flere ster for at bryde koden til skatten.<br />Ved <a href="http://www.blogger.com/www.geocaching.dk">GEOCACHING</a> hedder skattene cache.<br />Geocaching er en glimrende måde at få eleverne rundt i naturen. Specielt drengene bliver grebet af konkurrencen om at finde de forskellige cache og løse opgaverne.<br />Da de fleste cache er anbragt på gode biotoper eller historisk-kulturelle steder, er der rig mulighed for at lære meget om geografien, naturen, kulturen og historien der, hvor man er kommet hen.<br />Hvis du vil se de 10 nærmeste cache, så brug dette link: <!-- Kopier koden FRA denne linie --><iframe height="44" marginheight="0" src="http://www.geocaching.dk/intro/gcintro.asp?tekst=1" frameborder="0" width="168" marginwidth="0" scrolling="no" align="center"><a href="http://www.geocaching.dk">www.geocaching.dk</a></iframe><br />Hvis du vil vide mere, er <a href="http://www.geocaching.dk/">http://www.geocaching.dk/</a> stedet, du skal søge.</div><br /><div>Hvis du mangler en vejledning til at betjene en GPS, findes de <a href="https://buy.garmin.com/shop/store/manual.jsp?product=010-00631-00&cID=144&pID=8705">HER</a>!</div><br /><div>Download en informationsfolder om geocaching <a href="http://www.geocaching.dk/information/pdf/geocachingfolder1.pdf">HER</a>! </div>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-84640452942771196082009-05-28T07:33:00.004+01:002009-06-07T20:55:05.082+01:00Dag 53Nu er haletudserne udenfor næsten færdigudviklet. Èn af haletudserne har fået forben og bagben, men den har ikke fundet ud af at kravle på land, derfor har jeg sat den, og de andre haletudser ud i søen, hvor de kom fra. <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjROZIjcSzCBQoiXwKe5cyrl4P4FzDpQmNc1ZOybq9WFEKLUlS_6doRLU_IyT1AYK9i6dA28ob980iuMNWbrHEkytoFx_bR8Mq_KUcEi1CIlVlvPJEf_K6tY97bWLelYRQGDlOeQpsvq6Pc/s1600-h/ude+dag53+5.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5344473903521809138" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 126px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjROZIjcSzCBQoiXwKe5cyrl4P4FzDpQmNc1ZOybq9WFEKLUlS_6doRLU_IyT1AYK9i6dA28ob980iuMNWbrHEkytoFx_bR8Mq_KUcEi1CIlVlvPJEf_K6tY97bWLelYRQGDlOeQpsvq6Pc/s200/ude+dag53+5.jpg" border="0" /></a><br />Det var atter en solrig dag ved søen. Vandet var 22 grader i det lave vand, hvor haletudserne blev sat ud, vandet de kom fra var også 22 grader.<br /><br />Billedet her er taget af den mest udviklede haletudse, den sidder på bunden af akvariet og billedet er taget gennem akvariets side, den er 14 mm lang.<br /><br />Nu er forsøget med haletudserne slut.<br />Det er bekræftet at temperaturen har stor betydning for haletudsernes udvikling:<br />Forsøget gik ud på at undersøge forskellen i udviklingstiden fra æg til frø ved:<br />a - konstant temperatur (20 - 22 grader)<br />b - skiftende temperaturer (8 - 26 grader)<br />Resultaterne blev:<br />a - udviklingstid 40 dage<br />b - udviklingstid 53 dage<br />Der ar altså en forskel på 13 dage for de to forskellige betingelser, hvilket svarer til 33% langsommere ved skiftende temperaturer end ved konstant temperatur.<br />Eller 25% hurtigere ved konstant temperatur end ved skiftende temperaturer.<br />Alle andre parametre end temperaturen er de samme for de to akvarier:<br />- Æg fra samme sted i søen<br />- Vand fra samme sted i søen og skiftet på samme tid i de to akvarier<br />- Ingen fodring, haletudserne skal leve af de naturlige bakterier og alger i akvariet<br />- De to akvarier er placeret i sollys, så der dannes rigeligt med alger<br />- Der er lige mange friske vandpest i de to akvarier<br />- Vandpest udskiftes samtidigt i de to akvarier<br />Denne måde at lave forsøg kaldes "kontroleret forsøg", fordi alle parametre er holdt under kontrol og kun én af parametrene er ændret på de to forsøg.<br />At jeg lige har valgt 20 - 22 grader som den faste temperatur, og 8 - 26 grader som den skiftende temperatur er fastsat af mine muligheder; jeg har 20 - 22 grader inde i gangen, hvor inde-haletudserne var; og jeg har mellem 8 og 26 grader i min havestue, hvor ude-haletudserne var.<br />Min kollega Hanne Jeppesen havde et akvarie med haletudser i sin klasse, 1c! Disse haletudser blev færdigudviklet på 32 dage, altså langt hurtigere end i mit forsøg. Hannes forsøg var placeret midt i klasseværelset, så alle eleverne kunne se uviklingen. Hanne havde derfor taget så meget med af søen øvrige liv, at der var meget at se på for eleverne, haletudserne havde derfor helt andre betingelser end mine haletudser (de var også fra en anden sø), derfor kan forsøgene ikke direkte sammenlignes, men der er noget der tyder på, at det er bedre for haletudserne og deres udvikling, at de er sammen med flere forskellie planter og insekter. Hanne fjernede de store kødædende vandinsekter over i et andet akvarium inden de kunne nå at æde af haletudserne.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-73233340330247738142009-05-15T06:31:00.000+01:002009-06-07T07:14:52.183+01:00Dag 40<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMD65ylesX6UZARn99kcNegZH_u8sx16CyOrTYQnvip3XM1Cruj3YR-9yp-YQwkRDUWqoUOpxHlm1ANpK5RU-czYuV9F2JnPHO5EtrG8aU1ICZzzhW8KQPWWvUQ-3DQEk7iLIZ8UcM-UPU/s1600-h/inde+dag+40.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5344459553722878370" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 198px; CURSOR: hand; HEIGHT: 200px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMD65ylesX6UZARn99kcNegZH_u8sx16CyOrTYQnvip3XM1Cruj3YR-9yp-YQwkRDUWqoUOpxHlm1ANpK5RU-czYuV9F2JnPHO5EtrG8aU1ICZzzhW8KQPWWvUQ-3DQEk7iLIZ8UcM-UPU/s200/inde+dag+40.jpg" border="0" /></a>En af haletudserne inde er blevet til en frø, den har fået lunger og er derfor kravlet på land for at trække vejret. Frøen har også skiftet menu: den vil gerne have insekter i stedet for alger.<br /><div>Det er en voldsom forandring, større end ved fødslen hos pattedyr. Haletudserne får lunger og skal op af vandet for at trække vejret, de ændre sig fra planteædere til kødædere (fra bakterie/algeædere til insektædere).</div><div>Desværre var der én haletudse, der ikke fandt ud af at kravle op på land; den druknede. Jeg har derfor sluppet alle de indendørs haletudser/frøer ud i søen, hvor de kom fra. I søen er det lettere for de små frøer at kravle på land, fordi de bare kan følge søbunden ind mod land. I akvariet skal de finde en flydende pind, at kravle op på, hvilket er meget sværere. </div><br /><div>Haletudserne og specielt de små frøe er tungere end vand, så de synker hvis de ikke svømmer, de små frøer har mistet deres svømmehale og er derfor ikke nær så gode svømmere som haletudserne var.</div><br /><div>Frøerne blev sat ud i søen helt inde ved kanten i det 21 grader varme vand, vandet i akvariet de kom fra var 20 grader, længde af frøen 13 mm.</div><br /><div></div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhbUlS4HUi-DrBcxuG4EyI6EwlQSGCY0_1QvOqOqeaWWL6fP-L5Srz-bbsD54voKT4RHhgwG5ZZe1HslUL4T9KpuLDeMliAOjXpDlvO0P_1zBHr9huiPemVLTumpiWQqc6TXOx6Zd9eKQBa/s1600-h/ude+dag+40.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5344462345597569650" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 164px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhbUlS4HUi-DrBcxuG4EyI6EwlQSGCY0_1QvOqOqeaWWL6fP-L5Srz-bbsD54voKT4RHhgwG5ZZe1HslUL4T9KpuLDeMliAOjXpDlvO0P_1zBHr9huiPemVLTumpiWQqc6TXOx6Zd9eKQBa/s200/ude+dag+40.jpg" border="0" /></a><br /><div>Haletudserne udenfor er stadig haletudser, de har hverken forben eller bagben endnu.</div><div>Temperatur skftende mellem 23 grader om dagen til 11 grader om natten. </div>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-73643384002381393092009-05-11T12:39:00.001+01:002009-06-07T07:13:55.090+01:00Haletudser dag 36<img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5336387039323990994" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 125px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjx4gTcwUlxNN_QIPDA1xCLsn7091fQmTT8zUcOLMvzeYoNErFJvMpSYUjDtl38BiF_zTM-_wGEiyd0BelvIZwHhujAsb8AwGnvGmMH0yLQGj1rQAuv0as84gK70kT9czNeOrl97_i7KrDy/s200/13maj+inde.jpg" border="0" />Der er gået 16 dage siden sidst, Haletudserne er blevet lidt federe, min er ikke vokset i længden.<br /><br />Haletudserne inde er ved at omdanne sig til frøer. Her er et billede af den mest udviklede haletudse indenfor, den er blevet slankere og dens hale er skrumpet lidt ind.<br />Længde 24 mm, temperatur 19 grader.<br /><br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjT2bEe7JvAQDFs7ofjCOqP9bczX8ssTK-aYJyXI8QSp_VemPWJi_3X9l1uW9EPv3FyzLVH8y_k6VFvRmaFvmum9-1UjiVxsPLgu4HgvjRmdDObHkqAJWVGMBCN0yyffjrOXr3SvbTc-3x/s1600-h/13maj+udenfor.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5336388205436623826" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 132px; CURSOR: hand; HEIGHT: 200px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjT2bEe7JvAQDFs7ofjCOqP9bczX8ssTK-aYJyXI8QSp_VemPWJi_3X9l1uW9EPv3FyzLVH8y_k6VFvRmaFvmum9-1UjiVxsPLgu4HgvjRmdDObHkqAJWVGMBCN0yyffjrOXr3SvbTc-3x/s200/13maj+udenfor.jpg" border="0" /></a><br />Haletudserne udenfor er stadig fede og "benløse", som det ses på det andet billede. Længde 30 mm, temperatur 15 grader.<br /><br /><br /><br /><br /><br />Når haletudserne begynder at danne ben, varer det ikke længe før de også har dannet lunger (i stedet for gæller, som de har brugt indtil nu). Det er derfor vigtigt, at haletudserne har noget at kravle op på, så de ikke drukner, når gællerne er omdannet til lunger. De små frøer magter ikke at svømme hele tiden, hvis de ikke svømmer synker de og deres lunger fyldes med vand, hvorefter de drukner.<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyLZPnWipjCD7BjSaCdiQSbVhsAPAa5TeW_mPGDnJIgJYEXCVCM79C0W5eej4UqJu_NW9LURMOwerBGgLBXDdtK7Sbb5CM2v4cayK2mx5R60n6zxX6fqiVWF6eqcb9U9aaBGbDZBgIqTeu/s1600-h/13maj+001.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5336390088203431762" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyLZPnWipjCD7BjSaCdiQSbVhsAPAa5TeW_mPGDnJIgJYEXCVCM79C0W5eej4UqJu_NW9LURMOwerBGgLBXDdtK7Sbb5CM2v4cayK2mx5R60n6zxX6fqiVWF6eqcb9U9aaBGbDZBgIqTeu/s200/13maj+001.jpg" border="0" /></a><br /><br />På sidste billede kan man se haletudsernes nye akvarium med et bræt, der flyder på vandet, når brættet har suget vand i en dag eller mere, ligger det tilpas dybt i vandet til at de små frøer kan kravle op på det.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-40966187468547269712009-04-26T17:56:00.004+01:002009-06-07T07:16:55.153+01:00Haletudser dag 20<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglOGzPNlhrJAh2e6Xgjm97YIWGP3bXhQ-EB0BRrad_mVLo-XjY19tXNCK6_JY-votwCeTUpO3yW0MehtvRtQhSPfebLJ8yWtdwELqKvbSYAjNJLgHkTGmDwpFLHFYoxGSgljee4vhUDCO3/s1600-h/dag+20+008.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5329046743990620546" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglOGzPNlhrJAh2e6Xgjm97YIWGP3bXhQ-EB0BRrad_mVLo-XjY19tXNCK6_JY-votwCeTUpO3yW0MehtvRtQhSPfebLJ8yWtdwELqKvbSYAjNJLgHkTGmDwpFLHFYoxGSgljee4vhUDCO3/s200/dag+20+008.jpg" border="0" /></a><br /><br /><div>Haletudserne er vokset meget, de har fået tydelige øjne. De ser nu bedre, end de før har gjort. Haletudserne har altid svømmet væk, når min skygge rammer dem, men nu regaerer de også på synet af mig og andre, de kan se udenfor akvariet.</div><br /><br /><div>Her er et billede af en haletudse indenfor: Længde 30 mm, temperatur 22 grader.</div><br /><br /><div></div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiH2fm5WqAci2jHibHjHJ9KsErjbrypVD85RH7wyu59GbE35CoyK8rScphiPIRP_lOKxaPVMYXFtK4MPN5lSV1WNT1HKlQEZo4iLFwhwBVeVvyrO_To0mSvvFFmYJM4Mk20v05BVvKQlaBy/s1600-h/dag+20+014.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5329046995127560802" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiH2fm5WqAci2jHibHjHJ9KsErjbrypVD85RH7wyu59GbE35CoyK8rScphiPIRP_lOKxaPVMYXFtK4MPN5lSV1WNT1HKlQEZo4iLFwhwBVeVvyrO_To0mSvvFFmYJM4Mk20v05BVvKQlaBy/s200/dag+20+014.jpg" border="0" /></a><br /><br /><div>Haletudserne udenfor har ikke helt så store og tydelige øjne, men på billedet kan man se, at hele haletudsens krop er omsluttet af en hinde: Længde 27 mm, temperatur 19 grader.</div>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-15326071983845508172009-04-19T20:32:00.005+01:002009-06-07T07:17:29.945+01:00Nye æg dag 13<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwnWsUuamgoXO38rbR9LwZQCyDU9qn-Gv_SiySo7GnVgJLpQEYUEfju7vU3LRmmK6PCCm5CGIosVsH6-D6oRKMbsztacNxPVb7CYYyALujy77qhHXojrO9RFng5fSEK2Q_pAYNopqpRdK-/s1600-h/Inde+ude+dag+13.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5326491262803936722" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 118px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwnWsUuamgoXO38rbR9LwZQCyDU9qn-Gv_SiySo7GnVgJLpQEYUEfju7vU3LRmmK6PCCm5CGIosVsH6-D6oRKMbsztacNxPVb7CYYyALujy77qhHXojrO9RFng5fSEK2Q_pAYNopqpRdK-/s200/Inde+ude+dag+13.jpg" border="0" /></a><br /><div>Nu har forsøget kørt længe nok til at konkludere at haletudser under konstant varme indenfor (20 - 22 grader) udvikler sig hurtigere end haletudser under skiftende temperaturer udenfor (6 til 26 grader).</div><br /><div>Her er et billede af en haletudse fra hvert akvarie ved siden af hinanden, det er den store haletudse, der har været indenfor under konstant varme. Den store haletudse er to dage foran den lille i udvikling på nuværende tidspunkt.</div><br /><p>Den store fra akvariet indenfor er 20 mm lang, den lille fra akvariet udenfor er 15 mm lang.</p>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-83045724432272850322009-04-16T07:59:00.004+01:002009-06-07T07:17:55.684+01:00Nye æg dag 11<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdG_0HIUYTN5HHgF-mADPuiO0LUfxwS6pYCvInuzvTtE1KXRYprTgzV4eHrNHIII0kb9mnAGzLEBYGnVqoBW3E-7jksq-wbmyKI1vlFJ5q8B5nGel0XNN3nUw1nxsu118G_yOxmrsQ0D5V/s1600-h/nye+dag+11+007.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325180925563887506" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdG_0HIUYTN5HHgF-mADPuiO0LUfxwS6pYCvInuzvTtE1KXRYprTgzV4eHrNHIII0kb9mnAGzLEBYGnVqoBW3E-7jksq-wbmyKI1vlFJ5q8B5nGel0XNN3nUw1nxsu118G_yOxmrsQ0D5V/s200/nye+dag+11+007.jpg" border="0" /></a><br /><br /><div>I dag er billedet af haletudsen indenfor meget sløret, men man kan dog se, at den har spist rigeligt, man kan også se, at er er rigeligt med alger, den kan spise.</div><br /><br /><div>Temperaturen er 22 grader. Haletudsen er 15 mm lang.</div><br /><br /><p></p><br /><p>Haletudserne udenfor har endelig <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcDtm5-k7GNbo-mQAGwkM6VweVmJjcKiZCuCECnTxytLW68n5YlHEUX3Mhmbd3DyVDPYzu9R-Srrzhv-mL-uf4Q3F7sTa66lTSLXiG8x_3TPKCSSme0p6hMy2COUsi28w_Mhs84aUkGjDh/s1600-h/nye+dag+11+001.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325181611439861266" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcDtm5-k7GNbo-mQAGwkM6VweVmJjcKiZCuCECnTxytLW68n5YlHEUX3Mhmbd3DyVDPYzu9R-Srrzhv-mL-uf4Q3F7sTa66lTSLXiG8x_3TPKCSSme0p6hMy2COUsi28w_Mhs84aUkGjDh/s200/nye+dag+11+001.jpg" border="0" /></a>fået deres gæller indenfor kroppen. Her er et billede af en haletudse udenfor.</p><br /><p>Temperaturen er 10 grader. Haletudsen er 13 mm lang.</p>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-13154632090744782842009-04-16T06:56:00.014+01:002009-06-07T07:18:25.308+01:00Nye æg dag 9 - 8 og 7<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihn9HE384T5E9RLOLTJqHfowTlz7RvnneKKhewYp2CBPIz48LO4fwnYcyuUbnuZJDEPWKbdXVWczzUNFtsY9PA7DkK0yzUpvkWlnHhHB2wWvNOk71gadTEVw9akZXEVhLFqMpBXb3TrBbi/s1600-h/nye+dag+9+007.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325175772569565250" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihn9HE384T5E9RLOLTJqHfowTlz7RvnneKKhewYp2CBPIz48LO4fwnYcyuUbnuZJDEPWKbdXVWczzUNFtsY9PA7DkK0yzUpvkWlnHhHB2wWvNOk71gadTEVw9akZXEVhLFqMpBXb3TrBbi/s200/nye+dag+9+007.jpg" border="0" /></a><br /><div><br /><br /><div>Dag 9:</div><div></div><div>Haletudserne indenfor vokser stille og roligt videre. Her er et billede af en af haletudserne indenfor, der gnaver bakterier og alger af termometeret.</div><br /><div>Temperaturen er 22 grader. Haletudsen er 13 mm lang. <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu9P6O0BsWQEtJUZ5yKmlN5NtJWucGE2bMM_7WcGneKwhqFzOvsabpG4roXM8G_ZX369mVpvsxCaJ6sPdMqzlsw068A-JXiYsUsf75HxSIdC1AEY5cqjLf64VAw4veJ3HQjHRjoKRlDycq/s1600-h/nye+dag+9+002.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325176518983633266" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu9P6O0BsWQEtJUZ5yKmlN5NtJWucGE2bMM_7WcGneKwhqFzOvsabpG4roXM8G_ZX369mVpvsxCaJ6sPdMqzlsw068A-JXiYsUsf75HxSIdC1AEY5cqjLf64VAw4veJ3HQjHRjoKRlDycq/s200/nye+dag+9+002.jpg" border="0" /></a><br /></div><br /><div><br /><br /></div><div>Haletudserne udenfor har stadig udvendige gæller, her er et billede af to af dem, der gemmer sig i vandpesten.</div><br /><div></div><div>Vandtemperauren er 17 grader. haletudserne er 12 mm lange. <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwlxWFj1-PPVsth-FYwWi3r1zys8DOl-_0HOLyBbPKz4HCVjOnvzGrCe60XW8k1uzWVoZGTl2lns5X-G6uQpNEoUt-nLJZ8p98yHIKReH3LSRMwEYYbhOvYtMSfXis-WIdTZ6OwBG_NjdS/s1600-h/nye+dag+9+011.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325177491646232994" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwlxWFj1-PPVsth-FYwWi3r1zys8DOl-_0HOLyBbPKz4HCVjOnvzGrCe60XW8k1uzWVoZGTl2lns5X-G6uQpNEoUt-nLJZ8p98yHIKReH3LSRMwEYYbhOvYtMSfXis-WIdTZ6OwBG_NjdS/s200/nye+dag+9+011.jpg" border="0" /></a><br /><br /><br /></div><br /><div>I dag er alle æggene i søen klækket, det vrimler med haletudser, der alle er fri af deres gelé, men de er stadig samlet i én stor flok.</div><br /><div>Her er et lille udsnitsbillede af den samlede flok haletudser i søen:<br /></div><br /><div><br />Dag 8:</div><div>I dag er Der er ikke nogen forandring at se på haletudserne, de trives og vokser stille og roligt. <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlgdE2dZgOcz5eJKEBMkZybqK750rlCCVEqTCoNT7amVa5a146JfQwoclDR3FYNi5zCdzDb2mOoKw5b705JT8-oUT6zIBxC4tNHiKR_wy0VJ6hWLXZ-R65DkXWrp__T85FqsxMK7iB2J9Y/s1600-h/Nye+dag+8+003.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325170903733912130" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlgdE2dZgOcz5eJKEBMkZybqK750rlCCVEqTCoNT7amVa5a146JfQwoclDR3FYNi5zCdzDb2mOoKw5b705JT8-oUT6zIBxC4tNHiKR_wy0VJ6hWLXZ-R65DkXWrp__T85FqsxMK7iB2J9Y/s200/Nye+dag+8+003.jpg" border="0" /></a><br />Her er et billede af en haletudse indenfor, man kan se dens endetarm nederst mellem halen og hovedet. Ved endetarmen kan man se, at haletudsen har spist normalt, fordi der hænger afføring ud af den som en lille tråd.</div><div>Temperaturen er 22 grader. Haletudsen indenfor er 13 mm lang.<br /></div><br /><div><br /></div><br /><div>Haletudserne udenfor, har heller ikke forandret sig ret meget, her er et billede af en af <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZ7djuZkiBdNxR9lJwVSNsTNohqBR2qpSPEEt745qjWjPOBXjhsTxCb60m4tKIoVV20g4rLWYZsESCSmbCRKniF5B7yXqSZjdE-JJRwNxgaEpbSvhyphenhyphenuOt3nwXqnzogbR63bXGkyz4lu-PG/s1600-h/Nye+dag+8+009.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325174344313328418" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZ7djuZkiBdNxR9lJwVSNsTNohqBR2qpSPEEt745qjWjPOBXjhsTxCb60m4tKIoVV20g4rLWYZsESCSmbCRKniF5B7yXqSZjdE-JJRwNxgaEpbSvhyphenhyphenuOt3nwXqnzogbR63bXGkyz4lu-PG/s200/Nye+dag+8+009.jpg" border="0" /></a>haletudserne. På billedet kan man tydeligt se at den stadig har udvendige gæller, man kan også tydeligt se algerne på glasset, som er føde for haletudserne. </div><div>Temperaturen er 25 grader. Haletudsen er 11 mm lang.<br /><br /><br /><br /></div><div>Dag 7:</div><div><div>I dag er haletudserne indenfor udviklet så meget, at de ikke længere har udvendige gæller.<img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325167354415929138" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi52nkSgE5HV_4dKpQ9A9uBBv4gzKDCkB_nJsRuIAITmc7foWYVhJYj16BcSe7sp80pEy37nlmqgPDxZgJNlYu5lWy7TqPRUFkLhBOUdPvajClL51NtqKwnQAQlU2lMiNtoECvxKgaizVes/s200/Nye+dag+7+002.jpg" border="0" /> Gællerne er nu inde i hovedet på haletudsen, det er første trin i forvandlingen fra gæller til lunger, som den voksne frø har. Her er et billede af en haletudse indenfor.</div><div>Temperatur 22 grader. Haletudsen indenfor er 12 mm lang.</div><br /><br /><br /><br /><br /><div>Haletudserne udenfor har stadigvæk gællerne udenpå kroppen, men de er blevet mindre.</div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGQ7b7MzUdUrZrYwKiRsj5VpFYXRhz0-xCZbEGB2y0InAiUG02Qce9G7HLpto4mSP0IOpQakt-A_RgZn0ZSgOLDx1XM-0k6J7aFkWFTcB7kLgYgghynZOnyrili1f3UPD4HcPAehd19cY0/s1600-h/Nye+dag+7+003.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5325169228740246962" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGQ7b7MzUdUrZrYwKiRsj5VpFYXRhz0-xCZbEGB2y0InAiUG02Qce9G7HLpto4mSP0IOpQakt-A_RgZn0ZSgOLDx1XM-0k6J7aFkWFTcB7kLgYgghynZOnyrili1f3UPD4HcPAehd19cY0/s200/Nye+dag+7+003.jpg" border="0" /></a> Her er et billede af en haletudse udenfor, hvor den gnaver alger og bakterier af vandpesten.<br /><div>Det er ikke nødvendigt at fodre haletudserne, så længe der er vand og lys nok i akvariet, så dannes der tilstrækkeligt med alger og bakterier, som er føde for haletudserne.</div><div>Temperaturen er 18 grader. Haletudsen udenfor er 10 mm.</div></div></div>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-78480306337071494102009-04-11T21:28:00.007+01:002009-06-07T07:19:01.537+01:00Nye æg dag 6<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFEacEUjbCNG24x6qHHtRP7k1qtPBSoPsknDQZkWEFNwzrHUQKMmCdP4QEv4wFum7bsik9WulPSrOIj37pRYfJMmI1WfbEg5bPB7aTWvqAAC3hxsXs1Je7VeLTb4bFIGFrFNH-vSw_hLmh/s1600-h/ude+dag+6.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5323536230284289874" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 150px; CURSOR: hand; HEIGHT: 200px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFEacEUjbCNG24x6qHHtRP7k1qtPBSoPsknDQZkWEFNwzrHUQKMmCdP4QEv4wFum7bsik9WulPSrOIj37pRYfJMmI1WfbEg5bPB7aTWvqAAC3hxsXs1Je7VeLTb4bFIGFrFNH-vSw_hLmh/s200/ude+dag+6.jpg" border="0" /></a><br /><br /><br /><div>I akvariet udenfor er de første haletudser trængt ud af deres gelé og svømmer frit rundt. </div><br /><br /><div>I dag er de fleste haletudser kommet fri af gléen, her er et billede af to af dem, de er 5,5 mm lange. </div>Man kan tydeligt se gælderne som små duske på hver side af hovedet.<br /><br /><br /><div>Temperaturen i akvariet er 20 grader.</div><br /><br /><div></div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6t-yUaLuBoOrKFkG5LvUjLHNUcbbGYPsQarlWwjfioodxvzTFwB2ufObEOA8WPtxuSIztozjwekufNyUwPUoQN0UaPk0EHrvj2_4tty1QQRfEBYzQiTVcrqNTyQyMti9hpo4OBIaoqR-f/s1600-h/Inde+dag+6.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5323539284200787346" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 197px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6t-yUaLuBoOrKFkG5LvUjLHNUcbbGYPsQarlWwjfioodxvzTFwB2ufObEOA8WPtxuSIztozjwekufNyUwPUoQN0UaPk0EHrvj2_4tty1QQRfEBYzQiTVcrqNTyQyMti9hpo4OBIaoqR-f/s200/Inde+dag+6.jpg" border="0" /></a><br /><br /><div>Indenfor i akvariet er haletudserne en dag foran, de er begyndt at vokse i tykkelsen. </div><br /><div>De har stadigvæk gællerne udenfor kroppen.</div><br /><br /><div>På billedet kan man se at hovedet er vokset i tykkelsen. Nu ligner den en rigtig haletudse undtagen på gællerne, som stadig er udenpå.</div><br /><br /><div>Denne haletudse er 6 mm lang. Temperaturen i akvariet er 22 grader.<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtGEZKkF3lBQoAxQ3-wHoWoBCmXiW7H4ANzTnZBe4AAvwDKGvHek4oLmnavoD2qN527LAnuBMbPK6v7hZQelnxFgtv1T3WUkclSu8J7a6NxrOxbLFIKJSqNE00Va1DVSM1WhjNYGXuODkn/s1600-h/S%C3%B8en+dag+6.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5323541807601240482" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: hand; HEIGHT: 155px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtGEZKkF3lBQoAxQ3-wHoWoBCmXiW7H4ANzTnZBe4AAvwDKGvHek4oLmnavoD2qN527LAnuBMbPK6v7hZQelnxFgtv1T3WUkclSu8J7a6NxrOxbLFIKJSqNE00Va1DVSM1WhjNYGXuODkn/s200/S%C3%B8en+dag+6.jpg" border="0" /></a></div><br /><div></div><br /><div>I søen, hvor ægene kommer fra, ligger ægene stadig i en stor klump. over halvdelen er klægget, men endnu ikke kommet fri af gelé-klumpen.</div><br /><div>Temperaturen i den store gelé-klump i søen er 16 grader, vandet udenfor gelé-klumpen er 12 grader selvom det er lige langt fra kanten og på ligeså dybt vand. </div><div>Her er et nærbillede af nogle æg fra den store gelé-klump.</div>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-90296680884371969112009-04-09T10:36:00.005+01:002009-06-07T07:19:39.094+01:00Nye æg dag 4<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxRSWBfMGNOFjfcaj25BystOLmLLmUjWt_XOxbZA7n_zDuiAHCMuIl7bKYnfv17_h7WI_kRjmFIOZGXd45DU33KFsHNsW9_QFdleFljf7w5KgJieg8nIB4RDIGa_whmmaxtu_YeIgMUDiU/s1600-h/Inde+dag+4.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5322624086689411570" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 151px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 200px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxRSWBfMGNOFjfcaj25BystOLmLLmUjWt_XOxbZA7n_zDuiAHCMuIl7bKYnfv17_h7WI_kRjmFIOZGXd45DU33KFsHNsW9_QFdleFljf7w5KgJieg8nIB4RDIGa_whmmaxtu_YeIgMUDiU/s200/Inde+dag+4.jpg" border="0" /></a><br />Så er ægene klægget! Der er kommet små haletudser!<br />I akvariet indenfor er der en haletudse, der er trængt ud af sin gelé, her er den fotograferet tæt ved en lineal (stregerne er mm) haletudsen er 5,5 mm lang og ½-1 mm tyk. Temperaturen er 21 grader:<br />Her er også et kik ned i det udendørs akvarium mellem vandpesten, her kan man se at de fleste af ægene er klækket uden at komme ud af deres gelé, den største haletudse er 3 mm lang temperaturen er 13 grader:<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgni9wLbi3Po6u_WIVWUmT7vcRgKIoZPJ6FUjPXLEUi-90lZ1ZCWfcMmFncLObQZyEdUkS4wT7ecrmPJvR_uay2RkUhdgjmXrccaKgUVQuGR2PpA4eWj03MNl7O_Jxlg1Uf38hIYCx3T2XF/s1600-h/Ude+dag+4.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5322625368620159186" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgni9wLbi3Po6u_WIVWUmT7vcRgKIoZPJ6FUjPXLEUi-90lZ1ZCWfcMmFncLObQZyEdUkS4wT7ecrmPJvR_uay2RkUhdgjmXrccaKgUVQuGR2PpA4eWj03MNl7O_Jxlg1Uf38hIYCx3T2XF/s200/Ude+dag+4.jpg" border="0" /></a>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-55512573617238475682009-04-07T10:20:00.003+01:002009-06-07T07:20:09.219+01:00Nye frøæg dag 2<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUx2BTj37K6gM5Et0O7QF2OomnrcZhek7ifovWA_E-ucV_6yCzxBML1V3sdaw3wtOKYU4jzZ0Ku5hjZ_BnmDCvBVYqDobUaYEQlg2fDcFsLTzM4mOJpC-PLD-I248gzrJngL3v5M7wYTHb/s1600-h/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+007.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5321884242186743122" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 150px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 200px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUx2BTj37K6gM5Et0O7QF2OomnrcZhek7ifovWA_E-ucV_6yCzxBML1V3sdaw3wtOKYU4jzZ0Ku5hjZ_BnmDCvBVYqDobUaYEQlg2fDcFsLTzM4mOJpC-PLD-I248gzrJngL3v5M7wYTHb/s200/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+007.jpg" border="0" /></a><br />Jeg har delt ægene så der er nogle inde i konstant 22 grader og nogle andre udenfor med temperaturer ned til 5 grader om natten og op til 26 grader om dagen.<br />Her er et billede af det udendørs 'akvarie', det er stort nok til ægene, men hvis der komme mere end 4 haletudser, er beholderen for lille (mindst ½ l vand pr. haletudse).<br />Jeg har kommet lidt vandpest i vandet for at sikre et højt iltindhold i vandet, Hvilket <a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVZdGJjrPi8Ng-hLEhRdx36PUHxQJxRuW1s8mPmUHD_2gH4VMXA7goRdr62MAAhSSq-LeIW_VTl8nuXQbt2xHvbcOZmTXV3QIneOeAudTkCcy_lzrr9_jBSTpoDJ0Q0DXhCje009F5p2ps/s1600-h/Nye+dag+2+001.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5321885256177981042" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVZdGJjrPi8Ng-hLEhRdx36PUHxQJxRuW1s8mPmUHD_2gH4VMXA7goRdr62MAAhSSq-LeIW_VTl8nuXQbt2xHvbcOZmTXV3QIneOeAudTkCcy_lzrr9_jBSTpoDJ0Q0DXhCje009F5p2ps/s200/Nye+dag+2+001.jpg" border="0" /></a>er nødvendigt for at æg og haletudser kan leve.<br />De ny æg er mellem 1,5 mm og 2 mm i diameter.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-30360813867469769402009-04-05T17:38:00.005+01:002009-06-07T07:21:00.541+01:00Fra æg til frø Dag 6<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiP4zEfzgOQckVxHScWVa9Q_-n0gEePpdmQ53oBwYSo5xHQqSYjU_zcTXCKHgAh3gYCSMVmasMR2jPXFpXWFYEzNgxoZQkXKLS_Y3oxPZuEi7RvQ8Jn9VHWDfrGO7KQxNn5KgddYuyuHFM1/s1600-h/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+002.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5321249092957811794" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiP4zEfzgOQckVxHScWVa9Q_-n0gEePpdmQ53oBwYSo5xHQqSYjU_zcTXCKHgAh3gYCSMVmasMR2jPXFpXWFYEzNgxoZQkXKLS_Y3oxPZuEi7RvQ8Jn9VHWDfrGO7KQxNn5KgddYuyuHFM1/s320/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+002.jpg" border="0" /></a><br />Efter en uge er fostrene ikke vokset. Jeg går ud fra at ægene ikke er befrugtede og derfor ikke levedygtige.<br />Da jeg tog ægene så jeg kun døde og døende frøer og der var ikke ret mange æg i søen.<br />Nu er der MANGE frøer og æg i søen, jeg kan høre hannerne kvække på lang afstand.<br />Der er også MANGE æg i vandet. På et område på 10 x 3 meter er der fyldt med æg som på billedet.<br />Jeg har taget en lille portion æg med hjem til nyt forsøg.<br />Man skal ikke tage ret mange æg, så bliver det <a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMH3RVE29RxFpUxUrBnG20WpLFvfVndopVW_Z_X2wjDUi4YDB2IsSVVkTonp3t5K7wZIqQsoyUZVbtV7ueGpKZ5NUAbedrz8-lji1ujdQC2HvG3Ier0z16Ms2avAa4v4EydUkTqkVOCtKW/s1600-h/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+004.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5321250063420355762" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMH3RVE29RxFpUxUrBnG20WpLFvfVndopVW_Z_X2wjDUi4YDB2IsSVVkTonp3t5K7wZIqQsoyUZVbtV7ueGpKZ5NUAbedrz8-lji1ujdQC2HvG3Ier0z16Ms2avAa4v4EydUkTqkVOCtKW/s200/Nye+fr%C3%B8%C3%A6g+004.jpg" border="0" /></a>svært at holde akvariet rent, når der kommer haletudser.<br />Her er 20 æg til hver akvarie (indenfor og udenfor)<br />Vandet i søen, hvor ægene lå er 12 grader varnt, det er en forbløffende høj vandtemperatur på denne årstid. Det viser hvor effektiv naturens system virker med sorte fostre i en klar gelé-klump. Vandtemperaturen i det frie vand i søen er 8 grader øverst (det er koldere længere nede).Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-37652995733769324832009-04-03T07:12:00.006+01:002009-06-07T07:21:47.262+01:00Fra æg til frø<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuhSFpzSzQGSDkaxwJSh91AvCHQLwdbTypH5XjZOSsQja0q70ZQyRjZL94OY7_LybXaimw_yAhTx3TzOQSindMNc64YSsIXNoj4E6Blaxac5aD6MfC4Nr2n5JrBFa9v5ToQLE56OcNmU-a/s1600-h/Dag1+002.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320345557400522866" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuhSFpzSzQGSDkaxwJSh91AvCHQLwdbTypH5XjZOSsQja0q70ZQyRjZL94OY7_LybXaimw_yAhTx3TzOQSindMNc64YSsIXNoj4E6Blaxac5aD6MfC4Nr2n5JrBFa9v5ToQLE56OcNmU-a/s320/Dag1+002.jpg" border="0" /></a><br />Så er der forår i den <a href="http://www.vandtjek.dk/GeneralInfo.aspx?profile=268">lille sø</a>. Der er æg i store geleklumper lige under overfladen.<br />De første æg opdagede jeg søndag D. 29 marts.<br />Jeg vil udføre et kontrolleret forsøg med nogle af ægene. Kontrolleret forsøg indebærer at jeg laver forsøg med ægene, hvor jeg netop ændrer på én parameter (temperaturen) for at se hvilken indflydelse netop temperaturen har på udviklingen af ægene. Alle andre parametre end temperaturen er ens for de to akvarier med æg: Vandet, planter, lys.<br />Vil du selv prøve at holde haletudser, er der en "opskrift" <a href="http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=211">her.</a> Du kan selvfølgelig også bare følge med her på www.naturfagskonsulenterne.dk<br /><br />Dag 1:<br />Jeg har taget nogle æg med hjem fra søen. Nogle af ægene er indenfor i konstant 20 grader, medens de andre æg er udenfor i solen med temperaturer, der veksler mellem 3 og 20 grader afhængig af solen.<br />Nu håber jeg på, at ægene er befrugtede og levedygtige, så vi kan følge med i udviklingen fra æg til frø.<br /><br />Dag 2:<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF2b68diG85WUDy80hWQ3tRaOx9-seugyH73kNc95_G1xxVNnw4IRIoIIJFBvUYOa-Rf1WDoBIbzJ9ZJleuQ7htmQTYS7TlVJ68KhsOghP26XAKsnmwukNFUAjxgFZn7U8itFuc_NSF3Si/s1600-h/Dag2+001.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320348385109605202" style="FLOAT: right; MARGIN: 0pt 0pt 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF2b68diG85WUDy80hWQ3tRaOx9-seugyH73kNc95_G1xxVNnw4IRIoIIJFBvUYOa-Rf1WDoBIbzJ9ZJleuQ7htmQTYS7TlVJ68KhsOghP26XAKsnmwukNFUAjxgFZn7U8itFuc_NSF3Si/s320/Dag2+001.jpg" border="0" /></a><br />Der er ingen forskel på ægene under de to forskellige forhold (konstant 20 grader indenfor - fra 3 til 20 grader udenfor).<br />Ægene med den omgivende gele er 8 mm i diameter, den sorte klat (fosteret) er 1,5 mm.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-13569658938411225232009-03-21T11:16:00.005+01:002009-03-21T18:10:25.152+01:00Naturfagsmaraton<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv-zM5M3WRhjUgruJYdErxTpe1yjFNp0zEJiCJQ20h7xiPWAGkcSKiKJISmuoxTab3iz-JOWvihy13mczkhVlEGtSkE26HdpVcEm-9bebORBVyfZm6Ws5pzgqfCR5_1dk5pE1WFjMwFw4N/s1600-h/5A2.jpg"><img style="margin: 0pt 10px 10px 0pt; float: left; cursor: pointer; width: 320px; height: 278px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv-zM5M3WRhjUgruJYdErxTpe1yjFNp0zEJiCJQ20h7xiPWAGkcSKiKJISmuoxTab3iz-JOWvihy13mczkhVlEGtSkE26HdpVcEm-9bebORBVyfZm6Ws5pzgqfCR5_1dk5pE1WFjMwFw4N/s320/5A2.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5315585286560277442" border="0" /></a><br />Vinderne af<br />Vestas Naturfagsmaraton i Århus blev 5A fra Bakkegårdsskolen (min klasse).<br />Konkurrencen foregik i Skæring Skoles hal, hvor 15 klasser konkurrerede i 10 opgaver, de havde forberedt hjemmefra og en del ekstraopgaver, derudover blev klasserne vurderet på deres logbog.<br />Det vigtigste til konkurrencen var at være med og bruge den <a href="http://sites.google.com/site/naturkons/Home/div/Naturfagligearbmetode.pdf?attredirects=0">naturvidenskabelige arbejdsmetode</a> i forberedelsen.<br />Naturfagskonsulenterne.dk bruger en mere <a href="http://sites.google.com/site/naturkons/Home/div/Eksperimentetiundervisningen.pdf?attredirects=0">udvidet model til forsøgsundervisning.</a>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-91826021680834690222009-03-15T10:13:00.005+01:002012-10-13T07:18:25.719+01:00Fabeldyr<br />
Naturhistorisk Museum har netop udgivet hæftet: <span style="font-family: trebuchet ms; font-weight: bold;"><span style="color: #cc0000;"><a href="http://www.nathistshop.dk/product.asp?product=266">Fabeldyr.</a></span></span><span style="font-family: trebuchet ms;"><span style="color: #cc0000;"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"> </span></span></span></span><br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><span style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><a href="http://www.nathistshop.dk/product.asp?product=266" target="_blank"><img border="0" height="200" src="http://www.nathistshop.dk/Graphics/Products/266.jpg" width="140" /></a></span></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><a href="http://www.nathistshop.dk/product.asp?product=266" target="_blank">Fra: Naturhistorisk Museum</a></td></tr>
</tbody></table>
I dette nye nummer af Natur og Museum kan man få en naturlig forklaring på oprindelsen af de dyr, der befinder sig der ude i mørket på grænsen af - - - -<br />
Disse drager er noget større end vores hjemlige salamander, men salamanderen skabes i følge gammel overtro i et bål: kan du lave en salamaner ved at lade et bål brænde i 7 år, så vil der komme en salamander ud af bålet, når du fyrer op i det igen; Denne overtro har sikkert givet inspiration til <a href="http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.landogliv.dk/NR/rdonlyres/4EC5A795-3242-440B-9C33-CC36E52BC20D/71118/Faavarmenistuehuset1_thumb.jpg&imgrefurl=http://www.landogliv.dk/Tema/Artikler%2BEnergidag%2B2008/Faa%2Bvarmen%2Bi%2Bstuehuset.htm&usg=__qS-GPZgRsZD328xDwIgQ496zvtM=&h=100&w=59&sz=19&hl=da&start=12&um=1&tbnid=Reo0uPr_9-V9SM:&tbnh=82&tbnw=48&prev=/images%3Fq%3Dsalamanderkedel%26ndsp%3D18%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26rls%3Dorg.mozilla:da:official%26sa%3DN%26um%3D1">Salamanderkedlen.</a>Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-25879964931305924222009-03-15T08:58:00.005+01:002011-05-25T20:46:07.377+01:00Klimahandlingsplan AlgefarmFåborg Kommunes 29 forslag til deres <a href="http://www.fyens.dk/modules/fsArticle/download.php?fileid=1697">klimahandlingsplan</a>, hvoraf den sidste er en beredskabsplan i forbindelse med oversvømmelser (så er de forberedte, hvis alt andet glipper)<br />FL-Smidth har ideer til at dyrke deres egen energi ved hjælp af deres CO2-udslip og alger, det er ideer, de arbejder på i et <a href="http://www.nsn.aau.dk/GetAsset.action?contentId=2132650&assetId=3798947">samarbejde med Århus universitet</a>.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5334236530341906086.post-91033787140305389292009-03-08T09:26:00.006+01:002014-06-10T17:11:45.829+01:00Dragejagt i foråret<a href="http://dn.dk/Files/Billeder/Skoletjenesten/205_pixel/DN_forside_foraar.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" src="http://dn.dk/Files/Billeder/Skoletjenesten/205_pixel/DN_forside_foraar.jpg" style="cursor: pointer; float: right; height: 135px; margin: 0pt 0pt 10px 10px; width: 205px;" /></a><br />
<a href="http://lirumlarumleg.dk/shop/catalog/images/29-70033-drage-2.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img alt="" border="0" src="http://lirumlarumleg.dk/shop/catalog/images/29-70033-drage-2.jpg" style="cursor: pointer; float: left; height: 176px; margin: 0pt 10px 10px 0pt; width: 157px;" /></a><br />
<br />
<div style="color: red; font-style: italic; text-align: center;">
De frygtindgydende drager er vågnet efter vinterens dvale.<br />
Nu er de sultne og overfalder alle, der er mindre end dem selv.<br />
Dragerne drager hærgende gennem landet fra deres vinterhuler.<br />
Deres mål er søen, hvor alle levende væsener frygter dragens glubende appetit.<br />
<br /></div>
Sådan vil insekter og larver opfatte Salamanderen på denne tid, hvor den forlader sit vinterhi og går til vandet for at parre sig og lægge æg.<br />
<br />
Find de levende danske drager, <a href="http://dn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSkoletjenesten%2fNaturoplevelser_pdf%2fNO_Vandhullets_drage.pdf">Salamanderne</a>, samen med <a href="http://dn.dk/">Danmarks Naturfredningsforening</a>.<br />
Du skal finde et rent vandhul uden ænder og fisk, så er du næsten sikker på at finde en salamander.<br />
På <a href="http://www.vandtjek.dk/">www.vandtjek.dk</a> kan du få vejledning i hvordan du kan adoptere di eget vandhul.<br />
Jeg har adopteret et nyt <a href="http://www.vandtjek.dk/GeneralInfo.aspx?profile=268">vandhul, en 10 år gammel kunstig sø</a>, hvor nye planter og dyr kommer til fra det omgivende land. Det tager 5 til 7 år før padderne finder sådan et nyt vandhul og der er ikke ret mange til at begynde med. Det er spændende at se hvor hurtigt den nye bestand vokser, hvis man ikke forstyrrer den.Pallehttp://www.blogger.com/profile/16206700118060804263noreply@blogger.com