Lyng. ugens urt uge 42.

Lyng (Hedelyng: Calluna Vulgaris)

Fra: Danmarks Flora

Kaldes også for: Hedekrudt - Rappe. Lyng er et oldnordisk navn for et terræn, der er tørt og har lav bevoksning, derfor findes lyng i mange stednavne.

Hedelyng er en stedsegrøn plante, den bliver 15-40 cm høj. Den har små nåleformede blade, i juli - September har den rødviolette blomster. Den er meget almindelig på næringsfattig jord (morbund og højmose).

- Hedelyng har været brugt til foder for kvæg og får, til at lave koste og karskrubbe af. Under 1. verdenskrig have Danmark en stor produktion af lyng, som blev tørret og malet til mel, som derefter blev tilsat til foder og brød i Danmark og Tyskland. Under 2. verdenskrig producere man lyngmel tilsat blod eller melasse til fodertilsætning.
- Lyngtørv er brugt til at bygge gravhøje af i bronzealderen og til at bygge stald/udhus af indtil slutningen af 1800 tallet, man har også brugt lyng til at tække tage med sammen med rughalm.                                                       Foto: Danmarks Flora

- Hedelyng (og lyngtørv) er blevet brugt som brænde. Der blev brugt meget store mængder lyng til kalkbrænding (ved Daugbjerg og Mønsted). Lyng var også et perfekt brændsel til bageovne. Pottemagere har også brugt lyng til at brænde lertøj med.
- Lyng har også været brugt til at røge kød og fisk. Fårekød brases ved at man gnider det ind i salt og holder en brændende tot lyng under, indtil saltet bliver brunt.
- Lyng har været brugt som madras i senge, som fyld i puder og til at farve uld med.
- Man har brugt lyng til ølbrygning siden vikingetiden og under 2. verdenskrig blev blade og blomster solgt som te-erstatning; lyng-te smager udmærket og kan sagtens måle sig med ægte te.

- Lyng-te: Pluk blomster og blade fra lyng lad det tørre og brug det som almindelig te, blomsterne har en sødere og mildere smag end bladene. Lyng te er sveddrivende og godt mod blæresten. 

Hedelyngen er nævnt i Danmarks Naturkanon.

Der er også Klokkelyng, som anvendes på samme måde, den er dog ikke så stor og talrig, som hedelyng.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med lyng:

- Man pryner for brød, for at undgå forhekselse og for at brødet bliver godt, at pryne betyder at få en visk lyng til at blusse op foran ovnen, lige efter man har sat dejen i ovnen.

- Lyngblomster, der er syltet i sukker og honning kurerer malaria, hvis man spiser dem medens månen er i tiltagende.

- En lyngkvist, som lægges under lagenet kurerer krampe på patienten, der ligger i sengen.

- Kvæg, der græsser på lyngen medens den blomstrer, får blodpis.

- Lyngen skulle altid høstes inden St. Hans dag.

- Hvis lyngen blomstrer Sebaldus' dag D.18/8, så kommer man til at gå i sne til halsen om vinteren.

- Mange lyngblomster varsler en lang og streng vinter.

- Hvis lyngen blomstrer først i toppen får man en tidlig vinter, blomstrer den først forneden får man en sen vinter (sagde man i Skagen andre steder i Jylland var det lige omvendt)

- Hvor lyngen har hvide blomster: ligger liget/offeret fra en forbrydelse, har et uskyldigt barn grædt eller har en hare pisset. Hvis børn tager disse hvide lyng med hjem, smider deres mor straks lyngen i ilden fordi, det er liglyng.

Kilde: Folk og Flora bind 3 s.332ff. Politikkens Flora i farver.

Brændenælde - Ugens Urt uge 40

Brændenælde (Stor nælde: Urtica dioeca)

Kaldes også for: eddernælde – tordennælde – hampenælde – hønsenælde – forglemmigej - gåsenælde

Fra: danmarksflora.dk

Stor nælde er en staude, den bliver 60-100 cm høj. Den har mat grønne blade, i juli og august har den blomster. Den er meget almindelig.

- Brændenælde har været brugt til at lave reb af og væve stof af. Det ældste stykke vævet stof man kender til, er vævet af fibre fra brændenælde, det er fundet i en grav fra bronzealderen 1000 år f.kr. Under 2. verdenskrig prøvede man at lave cykeldæk af fibre fra brændenælde.

-Brændenælden brænder med små hår, der stikker huden og knækker af. Nældens brændehår bliver ødelagt, hvis man maser, tørrer eller koger bladene, derefter er de lige til at spise. Nælde har været brugt til foder for køer, svin og fjerkræ.

-Der er ingen tvivl om at brændenælder er sundt for både mennesker og dyr, prøv at lave brændenældete (3 spiseskefulde nældeblade i ½ liter kogende vand) og lad det trække i 5 min, teen kan drikkes kold eller varm. Prøv også at bruge nældeblade i brød,kødretter og supper, det giver sundhed og smag til den daglige mad.

-Brændenælde er meget glad for nitrat i jorden, derfor vokser den særligt kraftigt, hvor der er gødet. Man kan tydeligt se, hvor drenge og mænd plejer at tisse i naturen, for der vokser brændenælderne store. På skråning op mod en mark, kan man se hvor vandet siver ud (og tager kunstgødningens nitrat med) der står brændenælderne helt tæt.
Brændenælden er nævnt i Danmarks Naturkanon.

Der er også en mindre brændenælde: Liden nælde (Urtica urens), den er énårig og bliver 15-40 cm høj, den har frisk grønne blade, den er også meget almindelig. Liden nælde kan bruges ligesom stor nælde, men er ikke så god til at lave reb og stof af.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med Brændenælder:

- Hvis man pisker en kalkun på brystet med nælder, så kan den udruge æg og klukke som en høne.

-Nedgangen til det underjordiske folk (trolde, elverfolk) findes der, hvor brændenælderne gror særligt frodigt.

-Der hvor der vokser særligt mange nælder, er jorden vædet med blodet fra en uskyldig. Der er intet, der kan udrydde nælderne, og de står som tegn på forbrydelsen og kan ikke udryddes.

-I Mejlby vokser der mange nælder, hvor en svensk soldat blev myrdet.

-Hvis man med vilje brænder sig på en nælde, skal man tælle antallet af vabler for så mange år går der inden man bliver gift.

-Hvis man lægger en nælde i en ung piges urin, viser den om hun er jomfru.

-Hvis en gravid kvinde kryber gennem hinden fra et nyfødt føl, gør det ikke ondt at føde; desværre bliver barnet en varulv eller en mare. Hvis man rammer kvinden med en brændenælde, bliver forbandelsen brudt og hun føder et normalt barn uden smerte.

-Nælden brænder ikke, hvis man holder vejret, når man plukker den.

-Nælden brænder ikke denne måned – den brænder hånden.

Kilder: Folk og Flora 2 s.92ff.  Flora i Farver.

Skovmærke Ugens Urt Uge 38

Fra: www.danmarksflora.dk

Skovmærke (Asperula Odorata)

Skovmærke kaldes også for: Bukar og Mysike, Bejler, Stjerneurt og Regnkrans.
- Skovmærke er en staude, vokser hvor der er skygge og fugtigt, som i våd skovbund. Den bliver 15 til 30 cm høj og har små hvide blomster i maj og juni.
- Skovmærke indeholder duftstoffet kumarin, som dufter af nyslået hø. Planten dufter selv om den er tørret og duften holder sig mindst et helt år, tørret Bukar dufter ekstra kraftigt når der er fugtigt i luften og er derfor blevet brugt til 'barometer' der dufter inden et regnvejr. 

- Skovmærke-te laves ved at tage en stor håndfuld frisk (eller 3 spiseskeer tørret) Skovmærke og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter. Teen smager godt især sammen med andre urter og er blevet brugt som erstatning for ægte te. Skovmærke-te kan også bruges til fodbad.

- Skovmærke plukkes og bindes i kranse (Bukarkranse) som hænges op i stuen for at give en god duft.
- Skovmærke lægges mellem tøjet, for at det skal dufte godt, når man tager det på.
- Skovmærke kogt med smør har været brugt som salve på nye og gamle sår, på bulden finger og ømme brystvorter (efter amning).
- Skovmærke bruges idag til at krydre vin og spiritus.

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1950) har der været  overtro med Skovmærke:

- Man skal plukke Skovmærke Kristi Himmelfartsdag, for så dufter de hele året.
- På Valborgsnat pisser heksene på skovmærkerne og de mister deres duft, derfor skal man plukke Skovmærke inden Valborgs dag D.1/5.

- Det er farligt for sundheden at hænge Skovmærke op i soveværelset.

Kilder:  Folk og Flora 4 s164.ff. Flora i Farver.

Røllike Ugens Urt uge 36

Røllike

Fra: Flora Danica

Kaldes også for: Soldaterurt - Bækhumle - Teblomst - Gammelmand - Røvsnerpe

Almindelig Røllike er en staude, den bliver 15 - 50 cm høj. Den har findelte blade, i juli og august har den blomster. Blomsterne sidder i en skærm og er små og hvide (eller lyserøde). Nyse-Røllike er lidt støre og vokser hvor der er meget fugtigt, den bruges som nysepulver, når den er tørret.

- Røllike  har været brugt til at hele sår og mod mange lidelser, den indeholder flavoner og æterisk olie, der virker krampeløsende for fordøjelsen og urinvejene, den stopper  betændelse og hjælper sår med at hele. Tørret Røllike ryges mod astma.
-Der er ingen tvivl om at Røllike er meget sundt, men planten smager bittert og er ikke egnet som krydderi i mad.
-Rølike-te (3 spiseskefulde blomster og blade i ½ liter kogende vand) og lad det trække i 5 min, teen drikkes mod: Dårlige nerver, krampe, gigt, dysenteri, for voldsom menstruation, mavepine, leverlidelser, forgiftninger, nyrelidelser, ufrivillig vandladning, forkølelse, hoste, kolik og lungelidelser.
-Røllike har været brugt som erstatning for: te, humle til øl-brygning, tobak og kål.
-Røllike er blandet i dyrefoder for at holde dyrene friske og raske.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der ikke været meget overtro med Røllike:

- Man troede at røllike blev til kamille, fordi der kommer mange røllike i en nyopdyrket mark, efter nogle års dyrkning bliver der færre røllike samtidig med at der kommer flere kamille. Denne overtro blev styrket af at kamille har de samme egenskaber som røllike, kamille virker bare ikke så kraftigt som røllike.

-Røllike rødmer (med samme farve som en ørred) fordi den ligner fattig-folks vasketøj, når det er vasket og tages ind: det er hverken helt hvidt eller gråt, det er netop samme farve som røllikens blomster (undtagen det røde).

Kilder: Folk og Flora 4 s.307ff.  Flora i Farver.

Rejnfan! ugens urt i uge 35.

Fra: Danmarsflora.dk

Rejnfan (Tanacétum vulgáre)

Kaldes også for:

Rejnfan - Guldknap - Ormekrudt – Rønfer - Luseurt

Rejnfan er meget almindelig i grøftekanter, på marker og på bakker. Den har gule blomster i juli, august og september.

Den er mellem en halv og en hel meter høj.

Den dufter krydret. Rejnfan betyder fanen på gærdet, navnet stammer fra middelalderen. I middelalderen hvor den gule farve fra rejnfan meget populær især til faner. Blomster og blade har været brugt til at farve garn med. 

Rejnfan-te laves ved at tage 3 spiseskefulde med tørret Rejnfan og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter.

Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm, spoleorm eller bændelorm, drikker man Regnfang-te tre gange om dagen i en uge.

Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og lopper skyller man håret i Rejnfan-te; dette kan også bruges til dyr, så er det bare hele pelsen, der skylles i Rejnfan-te.

Rejnfan brugtes til at holde fluer væk fra køkkenet ved at hænge den til tørre i døren og vinduet.

Rejnfan brugtes til at holde væggelus, lopper og møl væk fra tøjet ved at lægge planten sammen med tøjet og hænge den op i klædeskabet.

Rejnfan er også blevet kaldt ”Den udødelige Urt” (Herba immortalis), fordi den er blevet brugt til at balsamere lig med, så de ikke rådner eller lugter indtil de bliver begravet.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med Rejnfan:

- Hvis man anbringer et barn i røgen fra Rejnfan, beskytter det barnet mod alt ondt (også sygdomme).

- Det var almindeligt at kvinder tog en buket Rejnfan med i kirken 15. August (Marie Himmelfart), her stænkede de buketten med vievand, nu havde buketten magiske evner: Hvis det var tordenvejr, kastede kvinden lidt af buketten ildstedet, den røg der kommer fra planten beskytter hele huset mod lyn.

- Rejnfan blev også brugt som elskovsmiddel: Hvis en pige lægger Rejnfan blomster i en stofpose og har den under højre armhule, så kan fyren slet ikke modstå hende.

- Blade af Rejnfan lægges på skambenet af en kvinde, når hun skal føde sit barn; så undgår man at barnet bliver et misfoster eller en skifting (en skifting er når en trold ombytter sit eget barn med et menneskebarn ved fødslen).

- Rejnfan har været brugt mod næsekatar. (måske har det virket)

- Rejnfan har været brugt, hvis en kvinde ikke får menstruation til tiden!? (måske har det virket)

- Rejnfan er blevet brugt mod tandpine, er det fordi man kaldte tandpine for ”Orm i Tænderne”; rejnfan er netop et ormemiddel, derfor kan det også bruges her?

- Rejnfan blev brugt mod gulsot, fordi man mente at de gule blomster var et tegn fra Gud, om at planten kan kurere gulsot.

Grå Bynke - Ugens Urt uge 34

Foto: Palle Holm.

Grå Bynke (Artemisia Vulgáris)

Navnet ”Artemisia” har planten fået fra jagtens gudinde: Artemis.

Bynke kaldes også for Vild Malurt.

Der er forskellige arter af Bynke, de ligner hinanden og har samme egenskaber.

Grå Bynke er den mest almindelige og den, der virker bedst.

-Grå Bynke er meget almindelig i grøftekanter, på marker og på bakker. Den har små grå blomster i juli, august og september.

Den er mellem 0,5 og 1,3 meter høj.

Den dufter lidt krydret.

-Bynkete laves ved at tage 3 spiseskeer med tørret Grå Bynke og hælde ½ liter kogende vand over, teen skal trække i 5 minutter. STORE mængder af Grå Bynke-te er usundt.

-Planten bruges som ormemiddel: Hvis man har børneorm, spolorm eller bændelorm, drikker man Bynke-te tre gange om dagen i en uge (Rejnfan virker dog bedre end Bynke).

Planten bruges mod lus og lopper: Hvis man vil undgå lus og lopper skyller man håret i Bynke-te (Rejnfan virker dog bedre end Bynke).

Tidligere brugte børn stænglerne af Bynke som pisk, når de legede, og man brugte et neg Bynke som kost.

Grå Bynke-te virker vanddrivende og er godt mod hoste, blæresten og gulsot.

Grå Bynke er godt at fodre fugle med: høns og finker kan godt lide den og den virker som vitamintilskud.

Grå Bynke bruges til at fodre gæs med inden de bliver slagtet, det giver en god smag i kødet.

Heksekunster og overtro:

Fra middelalderen frem til nyere tid (år 1500 til 1900) har der været meget overtro med Grå Bynke:

- Man bandt en krans af Grå Bynke, når et barn havde denne krans om hovedet til Sct. Hans, beskytter det barnet mod hekse.

- Man piskede mennesker, som man troede var forheksede, med Grå Bynke. Det skulle fjerne hekseriet.

- Hvis kvinder havde Grå Bynke på sig, var de beskyttede mod alt hekseri og hverken gift eller vilde dyr kunne skade hende, hun blev heller ikke skoldet af solen.

- Hvis man binder Grå Bynke om sine ben, bliver man aldrig træt af at gå eller løbe, og der er ingen hund eller giftige dyr, der kan gøre dig noget.

- Man skal vaske hovedet med et udtræk af roden, for at kurere hovedpine.

- Kvinder, der har svært ved at føde, skal drikke roden kogt i eddike.

- Man lagde Grå Bynke på underlivet af fødende kvinder, for at gøre fødslen lettere; man skal hurtigt fjerne planten, når barnet kommer, ellers kommer kvindens indvolde også ud.

Grå bynke skal plukkes når vi er i jomfruens tegn (23.august til 23.september)

Hvis man går ud til en Grå Bynke Sct. Hans aften inden kl. 12, kan man finde et brændende stykke kul under roden af planten, men så snart klokken har slået 12 forsvinder det. Hvis man forsigtigt tager det brændende kul med hjem, beskytter det mod alle sygdomme selv epilepsi. 

Kilder:  Folk og Flora 4 s.248ff. Flora i Farver.

Mælkebøtte - Cikorie - Kaffe

Endelig kommer svaret (som de fleste efterhånden har gættet):
Cikorie og Mælkebøtte bruges til kaffeerstatning!
Man tørrer og rister rødderne fra cikorie og mælkebøtte, hvorefter man maler dem ligesom kaffebønner. Smagen af cikorie-kaffe er mere bitter end almindelig kaffe, men dog ikke så bitter som mælkebøtte-kaffe er. Når man laver kaffeerstatning bruger man også rug og byg, som ristes og males; Eks: Urtekram, der laver en økologisk kornkaffe af rug, byg og cikorie.

Cikorie er tidligere blevet kaldt julekål, fordi man har brugt plantens grønne blade som salat. Ligesådan kan mælkebøtte bruges som salat. For at mildne den bitre smag i planterne (specielt mælkebøtte), dækker man planten til med et rør, eller lignende, så den ikke får ret meget lys, på den måde udvikler bladene mindre klorofyl, de vokser hurtigere for at komme op i lyset, begge dele giver en mildere smag; prøv det og smag!