Lyng (Hedelyng: Calluna Vulgaris)
 |
| Fra: Danmarks Flora |
Kaldes også for: Hedekrudt - Rappe. Lyng
er et oldnordisk navn for et terræn, der er tørt og har lav bevoksning, derfor
findes lyng i mange stednavne.
Hedelyng er
en stedsegrøn plante, den bliver 15-40 cm høj. Den har små nåleformede blade, i
juli - September har den rødviolette blomster. Den er meget almindelig på næringsfattig
jord (morbund og
højmose).
- Hedelyng har været brugt til foder for
kvæg og får, til at lave koste og karskrubbe af. Under 1. verdenskrig have Danmark
en stor produktion af lyng, som blev tørret og malet til mel, som derefter blev
tilsat til foder og brød i Danmark og Tyskland. Under 2. verdenskrig producere
man lyngmel tilsat blod eller melasse til fodertilsætning.
- Lyngtørv er brugt til at bygge gravhøje af i bronzealderen og til at bygge stald/udhus af indtil slutningen af 1800 tallet, man har også brugt lyng til at tække tage med sammen med rughalm. Foto: Danmarks Flora
- Lyngtørv er brugt til at bygge gravhøje af i bronzealderen og til at bygge stald/udhus af indtil slutningen af 1800 tallet, man har også brugt lyng til at tække tage med sammen med rughalm. Foto: Danmarks Flora
- Hedelyng (og lyngtørv) er blevet
brugt som brænde. Der blev brugt meget store mængder lyng til kalkbrænding (ved
Daugbjerg og Mønsted). Lyng var også et perfekt brændsel til bageovne.
Pottemagere har også brugt lyng til at brænde lertøj med.
- Lyng har også været brugt til at røge kød og fisk. Fårekød brases ved at man gnider det ind i salt og holder en brændende tot lyng under, indtil saltet bliver brunt.
- Lyng har været brugt som madras i senge, som fyld i puder og til at farve uld med.
- Man har brugt lyng til ølbrygning siden vikingetiden og under 2. verdenskrig blev blade og blomster solgt som te-erstatning; lyng-te smager udmærket og kan sagtens måle sig med ægte te.
- Lyng-te: Pluk blomster og blade fra lyng lad det tørre og brug det som
almindelig te, blomsterne har en sødere og mildere smag end bladene. Lyng te er
sveddrivende og godt mod blæresten. - Lyng har også været brugt til at røge kød og fisk. Fårekød brases ved at man gnider det ind i salt og holder en brændende tot lyng under, indtil saltet bliver brunt.
- Lyng har været brugt som madras i senge, som fyld i puder og til at farve uld med.
- Man har brugt lyng til ølbrygning siden vikingetiden og under 2. verdenskrig blev blade og blomster solgt som te-erstatning; lyng-te smager udmærket og kan sagtens måle sig med ægte te.
Der er også Klokkelyng,
som anvendes på samme måde, den er dog ikke så stor og talrig, som hedelyng.
Heksekunster og overtro:
Fra middelalderen frem til nyere tid (år
1500 til 1900) har der været meget overtro med lyng:
- Man pryner for brød, for at undgå
forhekselse og for at brødet bliver godt, at pryne betyder at få en visk lyng
til at blusse op foran ovnen, lige efter man har sat dejen i ovnen.
- Lyngblomster, der er syltet i sukker og honning kurerer malaria, hvis
man spiser dem medens månen er i tiltagende.
- En lyngkvist, som lægges under lagenet kurerer krampe på patienten, der
ligger i sengen.
- Kvæg, der græsser på lyngen medens den blomstrer, får blodpis.
- Lyngen skulle altid høstes inden St. Hans dag.
- Hvis lyngen blomstrer Sebaldus' dag D.18/8, så kommer man til at gå i sne
til halsen om vinteren.
- Mange lyngblomster varsler en lang og streng vinter.
- Hvis lyngen blomstrer først i toppen får man en tidlig vinter, blomstrer
den først forneden får man en sen vinter (sagde man i Skagen andre
steder i Jylland var det lige omvendt)
- Hvor lyngen har hvide blomster: ligger liget/offeret fra en forbrydelse,
har et uskyldigt barn grædt eller har en hare pisset. Hvis børn tager disse
hvide lyng med hjem, smider deres mor straks lyngen i ilden fordi, det er
liglyng.
Kilde: Folk og Flora bind 3 s.332ff. Politikkens Flora i farver.
