mandag den 11. maj 2009

Haletudser dag 36

Der er gået 16 dage siden sidst, Haletudserne er blevet lidt federe, min er ikke vokset i længden.

Haletudserne inde er ved at omdanne sig til frøer. Her er et billede af den mest udviklede haletudse indenfor, den er blevet slankere og dens hale er skrumpet lidt ind.
Længde 24 mm, temperatur 19 grader.



Haletudserne udenfor er stadig fede og "benløse", som det ses på det andet billede. Længde 30 mm, temperatur 15 grader.





Når haletudserne begynder at danne ben, varer det ikke længe før de også har dannet lunger (i stedet for gæller, som de har brugt indtil nu). Det er derfor vigtigt, at haletudserne har noget at kravle op på, så de ikke drukner, når gællerne er omdannet til lunger. De små frøer magter ikke at svømme hele tiden, hvis de ikke svømmer synker de og deres lunger fyldes med vand, hvorefter de drukner.


På sidste billede kan man se haletudsernes nye akvarium med et bræt, der flyder på vandet, når brættet har suget vand i en dag eller mere, ligger det tilpas dybt i vandet til at de små frøer kan kravle op på det.