søndag den 30. december 2007

Folkeuniversitetet

Så er forårets programmer kommet fra Folkeuniversitetet. Der er mange spændende tilbud inden for naturvidenskab.
Ved Århus Universitet er der igen en gratis forelæsningsrække: Gåder og hemmeligheder: Aldringens gåde, Hvalernes hemmeligheder, Verdensrummets gåder, Livets og kontinenternes gåde: Skabte livet landjorden? og Hvordan holder man på en hemmelighed? Tilmelding til disse foredrag sker via science.au.dk/foredrag.
I Aalborg er der i tilknytning til foredragene udgivet artikler om: Minesøgning med autonome helikoptere, Sensorik - smager en franskmand bedre end en dansker? og Fremtiden hjælpemidler til computere: Skriv med øjet, Styr med tungen, Tal med hjernen.
(Folkeuniversitetets logo er Athene - visdommens gudinde).