tirsdag den 19. juni 2007

En milliard tons vand til Danmark

Et massivt regnvejr lørdag og kraftige byger søndag gav Danmark en temmelig våd weekend.

Den højeste verificerede måling for lørdag og søndag er på 72,3 millimeter i Hvidbjerg ca. 15 km nord for Struer og den laveste på 3,1 millimeter i Rønne på Bornholm.

Et sådant regnskyl giver mulighed for masser at naturfags- og matematikundervisning.

Klimatolog Mikael Scharling fortæller, at Danmark samlet set fik over én milliard tons vand i weekenden.

"Danmark er rundt regnet 43.100 kvadratkilometer og over det areal faldt der i snit 26,4 millimeter nedbør. En millimeter nedbør er det samme som én liter pr. kvadratmeter og derefter er det ret let at regne igennem".

43.100 x 1.000 x 1.000 x 26,4 = 1.137.840.000.000 liter eller 1.137.840.000 tons.

Læs selv mere hos DMI.