fredag den 23. november 2007

Cyklonen i Bangladesh medførte bl.a. voldsom nedbør, som giver oversvømmelser. På vore breddegrader kan vi også forvente stigning i den årlige nedbørsmængde som følge af klimaændringerne. Undersøgelser viser, at resultatet af klimaændringer for Danmark og de fleste af landende på den nordlige halvkugle har betydet, at på breddegrader mellem 40 grader nordlig og 70 grader nordlig, som inkluderer det meste af Europa og store dele af Nordamerika, er nedbøren steget med 62 millimeter på hundrede år. Herhjemme er nedbøren steget med 15 procent fra 650 millimeter til 750 millimeter om året i gennemsnit. Kortet er fra BBC News:
Grøn - øget nedbør. Gul - fald i nedbør. Grå - modstrid mellem observationer og climamodel. Hvid - utilstrækkelig data.
DHI har udviklet et varslingssystem, der skal hjælpe danskerne med at tage forholdsregler over for voldsomme regnskyl.