søndag den 12. august 2007

LOMROG 2007

I dag sejler den svenske isbryder Oden afsted fra Tromsø med kurs mod Lomonosov Ryggen. Det er starten på LOMROG-ekspeditionen (Lomonosov Ridge off Greenland). Målet er - som tidligere omtalt at udforske havbunden ved Lomonosov Ryggen, og samle informationer, der kan underbygge at Grønlands kontinentalsokkel er større end man nu er klar over. (Se evt. tidligere omtale her i bloggen).

Lomosov Ryggen er opkaldt efter den russiske videnskabsmand Mikhail V. Lomonosov (1711-1765). Også et krater på Månens bagside er opkaldt efter ham.